Vil du være med til at løfte den digitale udvikling og sikre, at digitale løsninger bliver taget i brug og skaber reel værdi i Næstved Kommune – og samtidig bidrage til de store effektiviseringsgevinster, som især kommunerne forventes at realisere gennem kunstig intelligens?
Kommunerne står i disse år midt i en markant teknologisk transformation. Politisk forventes der en gennemgribende effektivisering bl.a. igennem intelligent anvendelse af AI. For Næstved Kommune betyder det ikke blot besparelser, men også en nødvendighed: vi skal kunne levere samme eller bedre service med færre hænder – og her er digital kompetenceudvikling og adoption helt afgørende.
For at lykkes med denne opgave lokalt i Næstved Kommune opretter vi nu en ny stilling, der skal styrke medarbejdernes digitale kompetencer og være en aktiv drivkraft i at sikre reel anvendelse, forankring og gevinstrealisering på tværs af organisationen. Det kræver ikke kun undervisning – men også forståelse for forandringsprocesser, adfærdsændringer og organisatorisk implementering.
Du bliver en del af Team It og Digitalisering og får en central rolle i at drive kompetenceløft, adoptionstiltag og teknologiimplementering på tværs af hele kommunen.
Dine primære opgaver:
Om dig
Vi forestiller os, at du
Vi kan tilbyde
Team It og Digitalisering, som er en del af Center for Koncernservice, er fysisk placeret i Rådmandshaven i Næstved. Straffeattest skal fremvises, og du kan forvente, at vi beder om at indhente en børneattest med dit samtykke.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og HK eller anden faglig overenskomst.
Tiltrædelse 1. maj 2026.
Arbejdstid pr. uge er 37 timer.
Vil du vide mere? Du er velkommen til at kontakte Lars Kjær Lauridsen på telefon 5588 5375 på hverdage mellem kl. 09.00 og 09.30.
Ansøgningsfrist torsdag den 5. marts 2026.
Ansættelsessamtaler afholder vi tirsdag den 10. eller onsdag den 11. marts 2026.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.