Digitaliseringskonsulent til AI‑projekter – Esbjerg Kommune

fuldtid
Digitaliseringskonsulent til AI‑projekter – Esbjerg Kommune
  • Esbjerg Kommune
  • Torvegade 74, 6700 Esbjerg

I Digitalisering & It søger vi en medarbejder, som kan spille en central rolle i Esbjerg Kommunes arbejde med AI og andre moderne digitale teknologier.

Digitalisering & It driver tværgående digitaliseringsprojekter i kommunen og har fokus på at sikre sammenhæng mellem forretning, data og teknologi.

Du får et særligt fokus på AI‑området, hvor opgaverne bl.a. vil omfatte arbejde med implementering, anvendelse og organisatorisk forankring af AI‑løsninger. Du får også en rolle i at understøtte kommunens bredere digitale udvikling, herunder kompetenceopbygning og anvendelse af nye teknologier i praksis.

Vi forventer følgende af dig

  • Du har en relevant videregående uddannelse, gerne med fokus på digitalisering, eller offentlig forvaltning
  • Du har solid erfaring med arbejde inden for AI, herunder særligt implementering af generativ AI, men også andre moderne digitale teknologier
  • Du har erfaring fra en kommune eller anden offentlig myndighed, hvor du har arbejdet med digitalisering eller AI
  • Du har konkret erfaring med konfiguration, tilpasning og vedligeholdelse af AI‑chatbots
  • Du har arbejdet med markedsafdækning og indkøb af IT‑ og AI‑løsninger
  • Du har erfaring med undervisning af medarbejdere og ledere i brugen af generativ AI i en større organisation
  • Du har erfaring som it‑projektleder, herunder styring af fremdrift, koordinering og implementering
  • Du har generel interesse for hvordan teknologier kan sættes i spil for at understøtte organisation og opgaveløsning - også indenfor bredere digitaliseringsindsatser
  • Du kan formidle komplekse emner på en klar og forståelig måde til både tekniske og ikke‑tekniske målgrupper
  • Du arbejder selvstændigt, struktureret og helhedsorienteret
  • Du har erfaring med struktureret IT-governance, fx ITIL

Dine primære opgaver

  • Bidrage til afdækning af behov og muligheder for anvendelse af AI og andre digitale løsninger i samarbejde med fagområderne
  • Planlægge og gennemføre implementering af AI‑værktøjer og andre digitale løsninger på tværs af organisationen
  • Undervise, formidle og understøtte medarbejdere og ledere i anvendelsen af AI og nye teknologier
  • Konfigurere, tilpasse og vedligeholde kommunens AI‑chatbots
  • Drive AI‑relaterede projekter fra start til slut, herunder koordinering med leverandører og interne interessenter
  • Indgå i afdelingens øvrige digitaliseringsopgaver, når det er relevant ift. både afdelingens behov og dine kompetencer.

Vi tilbyder

  • En alsidig og fagligt udfordrende hverdag i et område i hastig udvikling
  • Mulighed for at præge kommunens arbejde med kunstig intelligens og digital udvikling
  • Stor selvstændighed og indflydelse på opgaveløsningen
  • En uformel arbejdsplads med fokus på samarbejde og faglighed

Om os:

Esbjerg Kommune er Danmarks 6. største kommune, og du vil få ca. 10.000 kolleger, som du sammen med os i Digitalisering & It skal servicere i forhold til en god og sikker it-drift.
Hos os er opgaverne omkring digitalisering centralt placeret i Digitalisering & It, hvor vi har ansvar for den tværgående koordinering af den digitale indsats. Vi har stor interesse i at binde forretningsudvikling og it tættere sammen via digitalisering.

Om det praktiske:

Stillingen er på 37 timer ugentlig med flekstid og ansættelse hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt gerne leder af Digitalisering Anders Malling Aaboer på tlf. 27 24 12 34. Send gerne en SMS med kontaktinfo, så vil du blive ringet op.

Ansøgningsfrist:
13. marts 2026

Samtaler forventes afholdt i uge 12 eller uge 13.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Log ind