Digitaliseringschef

fuldtid
Digitaliseringschef
  • Kingo Karlsen-Silkeborg
  • F.L. Smidthsvej 17, 8600
IT og digitaliseringschef

Vil du stå i spidsen for at udvikle vores IT-landskab, drive strategiske IT-projekter og sikre effektiv forandringsledelse? Så er den nyoprettede stilling i Kingo som IT- og digitaliseringschef noget for dig.

Vi søger en IT- og digitaliseringschef, der kan skabe struktur, prioritere indsatser og sikre fremdrift i vores IT-udvikling. Du bliver en nøgleperson i vores digitalisering og får ansvar for at omsætte forretningsbehov til konkrete løsninger og få dem implementeret.

Om jobbet

Du får ansvaret for at omsætte forretningsbehov til digitale løsninger og sikre, at organisationen udvikler sig i takt med teknologien. Du bliver en central drivkraft i den fortsatte digitalisering og får ansvar for både drift, udvikling og gennemførsel af større IT-initiativer.

Virksomheden står over for udviklingen af en ny IT-strategi, og der følger en række projekter, som skal gennemføres i de kommende år.

IT-driften er outsourcet, og dit fokus bliver derfor styring af leverandører og sikring af, at IT understøtter forretningen stabilt og effektivt. Rollen har ikke personaleansvar. Dit ledelsesmæssige fokus er samarbejdet med eksterne partnere og interne interessenter.

I løbet af de første 6-12 måneder vil dit fokus være at skabe struktur og overblik i IT-indsatsen, sikre tydelig prioritering og gennemføre centrale IT-projekter, der skaber konkret værdi for forretningen. Samtidig forventes du at etablere et velfungerende samarbejde med vores IT-leverandører.

Rollen spænder bredt, og du vil arbejde med både projekter, leverandørstyring og udvikling af IT-setup, med fokus på fremdrift og løsninger, der fungerer i praksis.

Du refererer til koncernens CFO og arbejder tæt sammen med ledelsen og eksterne IT-partnere.

Stillingen er med base i Silkeborg, og du må forvente enkelte rejsedage hver måned til vores lokationer i Danmark - primært Aarhus og Roskilde.

Dine opgaver omfatter bl.a.:

  • IT-projekter og implementering: Drive projekter fra behov til implementering. Sikre fremdrift, prioritering og effekt
  • Forretningsunderstøttelse og digitalisering: Identificere og drive initiativer samt sikre sammenhæng mellem systemer og arbejdsgange
  • IT-drift og leverandørstyring: Styre samarbejdet med leverandører og følge op på kvalitet, leverancer og aftaler
  • Struktur og governance: Skabe overblik, prioritering og bidrage til governance, sikkerhed og compliance
Vi forestiller os. at du
  • Har erfaring med at drive IT-projekter fra start til slut
  • Har god forretningsforståelse og kan omsætte behov til løsninger
  • Arbejder struktureret og skaber overblik og fremdrift
  • Har erfaring med leverandørstyring og outsourced IT
  • Har en teknisk forståelse og er hands-on, når det er nødvendigt
  • Trives i en rolle uden personaleansvar, men med stort ansvar
Det tilbyder vi dig
  • En central rolle med stor indflydelse på virksomhedens udvikling
  • Tæt samarbejde med ledelsen
  • Mulighed for at skabe konkrete og synlige resultater
  • Korte beslutningsveje og et uformelt miljø
  • En virksomhed med fokus på genbrug og bæredygtighed
Sådan søger du

Send ansøgning og CV via "Søg dette job"-knappen. Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rette.

Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til CFO, Jeppe Rødgaard-Hansen på 4122 2173 eller sende en mail på jrh@kingo.biz.

Om Kingo

Kingo er Danmarks førende miljøbevidste nedrivningsvirksomhed med over 70 års erfaring. Med hovedsæde i Silkeborg og afdelinger over hele landet løser vi opgaver fra mindre renoveringer til store totalnedbrydninger, inklusive vindmøller, skrot- og demonteringsopgaver. Vi har et stærkt team af specialister, der er klar til at støtte vores entrepriser. Kingo er synonym med miljøvenlig nedrivning, der skaber plads til nyt byggeri og en grønnere fremtid. Vi bidrager aktivt til branchens udvikling og er ISO-certificeret med fokus på kvalitet, sikkerhed og arbejdsmiljø. Som førende inden for genbrug og genanvendelse af byggematerialer arbejder vi konstant for at reducere ressourcespild gennem øget genbrug af materialer i deres oprindelige form.

Du kan læse mere om Kingo på https://kingo.biz/

Log ind