DGI Nordsjælland søger en engageret, effektiv og ansvarsfuld kommunikationskonsulent, der brænder for formidling og har lyst til at arbejde med strategisk kommunikation og fortælle de gode historier fra foreningsliv og lokalsamfund i Nordsjælland. Stillingen er et barselsvikariat på 30 timer ugentligt. Ansættelse hurtigst muligt eller senest den 1. juni 2026.
Vi bidrager med at skabe et mere aktivt samfund og en større sammenhængskraft i Danmark gennem idræts- og foreningslivet. Du vil derfor komme til at arbejde med at løfte en meningsfuld samfundsmæssig opgave, hvor du reelt gør en forskel for foreningsdanmark.
Jobbet
I DGI Nordsjælland fungerer vi som et udviklingshus for forenings- og idrætslivet i 11 kommuner og har over 600 medlemsforeninger med mere end 179.000 aktive medlemmer. Vi er et hus drevet af professionalisme, samarbejde på tværs af fagligheder og afdelinger, med højt til loftet og med en høj trivsel.
Du bliver en del af et stærkt hold, som er drevet af et stort engagement for foreninger, fællesskab og idræt.
Hos os skal du bidrage med slagkraftig kommunikation på tværs af kanaler og digitale platforme. Du får fingrene helt ned i det daglige kommunikationsarbejde og mulighed for at prøve kræfter med en bred vifte af opgaver internt og eksternt.
Om dig
Vi forventer, at du har en faglighed inden for kommunikation, journalistik eller lignende samt viden om og interesse for idrætsområdet. Du vil indgå i et tæt samarbejde primært med marketingskonsulenten i teamet, men også husets øvrige medarbejdere. Du skal kunne arbejde struktureret og selvstændigt og vi forventer, at du er initiativrig og udadvendt og har mod på at påtage dig ansvar og opgaver.
Hvad skal du lave?
Du vil få hænderne helt ned i det daglige kommunikationsarbejde. Med lokale idrætsforeninger som omdrejningspunkt skal du blandt andet skrive artikler til lokale medier, digitale platforme og sociale medier, som pt. er Facebook og LinkedIn – og her får du virkelig mulighed for at lege med både ord og billeder!
Om dig
Vi forventer, at du har en faglighed inden for kommunikation, og er uddannet inden for enten journalistik eller har en bachelor eller kandidat i kommunikation. Du må gerne interessere dig for idræts- og foreningsområdet og være nysgerrig på Danmarks aktuelle fokus på inklusion, trivsel, folkesundhed, dannelse, medborgerskab og demokratisk medleven. Derfor ser vi gerne, at du har lyst til, og mod på, at prøve nye ting og udvikle dine kompetencer inden for kommunikation.
Brænder du for kommunikation, idræt og sociale mærkesager, og du er klar til at tage udfordringen op, så er det måske dig, vi søger?
Vi tilbyder dig:
Vilkår:
Løn efter kvalifikationer inkl. pensionsordning
Du bliver en del af DGI Nordsjællands hus i Hillerød, hvor faglig kompetence og socialt engagement går hånd i hånd. Vi tilbyder et barselsvikariat fra den 1. juni 2026 til den 30. april 2027, med en ugentlig arbejdstid på 30 timer inkl. frokost.