Device ansvarlig til Omsorg, Område Nord

fuldtid
Device ansvarlig til Omsorg, Område Nord
  • Omr NORD Administration
  • Solsortvej 1, 8900 Randers
Vil du være med til at sikre optimal drift og brug af tekniske enheder i en vigtig samfundsopgave?

Område Nord i Omsorg, Randers Kommune søger en udadvendt, selvstændig og teknikinteresseret Device Ansvarlig, der kan håndtere administration og support af mobile enheder som telefoner og iPads til vores plejepersonale.

Dine arbejdsopgaver og ansvar
Som Device Ansvarlig får du ansvaret for en bred vifte af opgaver, der sikrer, at vores ca. 700 medarbejdere har de nødvendige mobile enheder til brug i deres daglige arbejde med ældre og sårbare borgere. Dine centrale opgaver vil bl.a. spænde over:
  • Opsætning af nye enheder (både personlige og fælles) så de fungerer optimalt for brugeren
  • Ombytning af enheder og koordinering ved indlevering til reparation
  • At yde teknisk brugersupport til omsorgsmedarbejderne på en forståelig og imødekommende måde, herunder også at varetage fejlsøgning for dem – nogle gange i tæt samarbejde med kommunens IT-afdeling
  • Vedligeholdelse, og opdatering af database med oversigt over alle områdets enheder, abonnementer og licenser
  • Administration af abonnementer og simkort, der sikrer kontinuerlig og stabil drift
  • Håndtering af indkøb af mobile enheder og tilbehør gennem vores indkøbssystem.
Du vil blive oplært i opgaverne og få overlevering fra vores nuværende Device Ansvarlige, som har fået nyt job i den centrale forvaltning i Omsorg. Herefter har du selv ansvaret, hvilket giver dig muligheden for selv at sætte dit præg på opgaveløsningen. Du vil også få et tæt samarbejde med kommunens IT-afdelingen, som bliver din backup, samt med de to Device Ansvarlige i Omsorgs Område Syd og Område Vest.

Din profil
Vi søger dig, der har en administrativ uddannelse eller anden relevant baggrund med flair og interesse for den tekniske side (på brugerniveau) af telefoner, iPads og IT-systemer, herunder også Office-pakken. Du trives i en rolle, hvor du arbejder selvstændigt og struktureret, da du ikke har fysisk tæt daglig kontakt med din leder og kolleger.

Personligt forventer vi, at du er:
  • Servicemindet, udadvendt og kommunikativ, både mundtligt og skriftligt
  • God til at møde medarbejdere, der har forskellige tekniske kompetencer, og kan formidle tekniske løsninger i et sprog, der er let at forstå.
  • Er robust og i stand til at sætte klare grænser samtidig med, at du er hjælpsom og imødekommende.
  • Villig til at benytte egen bil i jobbet og har derfor kørekort.

Hvem er vi:
Område Nord er et af tre geografiske områder i Omsorg, Randers Kommune. Område Nord dækker den nordøstlige del af kommunen og består pt. af 8 plejecentre, 4 hjemmeplejedistrikter samt 3 fagafdelinger.
Administrationen i Område Nord består pt. af en administrativ leder og 7 administrative medarbejdere, som er fordelt på fem forskellige adresser og samarbejder på tværs omkring løn- og personaleforhold, økonomi, devices, hjemmesider og andre administrative opgaver. Herudover er et antal tekniske servicemedarbejdere også en del af fagafdelingen, som servicerer vores centre.

Tre gode grunde til at vælge Omsorg, Område Nord
  • Du bliver del af et godt arbejdsmiljø, hvor humor og gode relationer præger dagen.
  • Du bidrager til en meningsfuld og vigtig samfundsopgave, hvor vi støtter plejepersonale, der tager sig af vores ældre og sårbare borgere.
  • Stillingen giver en selvstændig hverdag med mulighed for at gøre en reel forskel i det digitale arbejdstøj.

Praktiske informationer
  • Arbejdssted: Din base er på Center Dronningborg, Egholmsvej 2-4, 8930 Randers NØ, men du vil i det daglige komme rundt på alle vores lokationer i Randers Nord.
  • Arbejdstid: 37 timer pr. uge – lavere timetal kan eventuelt aftales
  • Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til HKs eller andet relevant fagforbunds overenskomst med KL.
  • Forventet startdato: 1. maj 2026
  • Ansøgningsfrist: 10. marts 2026
  • Vi forventer at indkalde til samtaler fredag den 13. marts.
  • Samtaler afholdes tirsdag den 17. marts 2026.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte administrativ leder Tina Brøner Grimm på telefon 24 43 42 54 eller mail: Tina.Broner.Grimm@randers.dk

Sådan søger du stillingen
Send din ansøgning vedlagt CV og relevante bilag via Randers Kommunes digitale rekrutteringssystem inden ansøgningsfristen. Vi glæder os til at høre, hvordan du kan bidrage til vores team som deviceansvarlig.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at den valgte kandidat ikke er straffet for forhold, der gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Hvis du bliver tilbudt stillingen, vil du derfor blive bedt om at fremvise en straffeattest.

Bliv en nøgleperson i Omsorg, Område Nord – hvor din indsats styrker vores medarbejderes hverdag og hjælper med at sikre den omsorg, vores borgere fortjener. #RandersKommune #OmsorgOmrådeNord #Deviceansvarlig

 

Log ind