Om jobbet:
Er du en stærk og konstruktiv forhandler med blik for det rette match og det rigtige botilbud? Har du socialfaglig viden og forståelse for, hvordan borgerens behov, faglige løsninger og økonomi balanceres? Kan du arbejde selvstændigt, systematisk og i tæt samarbejde med rådgivere og ledelse?
Så er du måske vores nye socialfaglige kontraktforhandler og matchningskonsulent i Rådgivning og Visitation Voksne (RVV), Aarhus Kommune.
Om jobbet
Stillingen oprettes som led i Aarhus Kommunes omstillingsplan på det specialiserede socialområde, hvor vi arbejder i tæt dialog med borgeren omkring mestring før kompensation.
Du får en central rolle i matchning af borgere til regionale og private botilbud, samt ansvar for kontraktforhandling før og under borgernes ophold på bostedet. Målgruppen er i dag borgere i alderen 30–67 år.
Rådgiverne vil udarbejde den socialfaglige vurdering, og du vil i forbindelse med matching og kontraktforhandling samarbejde og bistå dem. Du har derfor ikke egen sagsstamme.
Da stillingen er nyoprettet, får du mulighed for aktivt at være med til at forme funktionen og udvikle arbejdsopgaverne i tæt samarbejde med ledelse og rådgivere. Rollen vil derfor have god plads til faglige initiativer og til at præge den måde, vi arbejder med matchning og kontraktforhandling fremover.
Stillingen er organisatorisk placeret i Ekstern afdeling, men understøtter lige så meget Døgnafdelingen, hvor mange match og kontraktindgåelser initieres.
Rådgivning og Visitation Voksne står som en del af magistratsafdelingen Sociale forhold og Beskæftigelse overfor en større omorganisering, der betyder, at også denne stilling vil være omfattet ift. evt. ændret målgruppe og ledelsesmæssig forankring.
Arbejdsopgaver
Matchning og forhandling
Matche borgere til relevante eksterne botilbud.
Forhandle kontrakter med eksterne leverandører.
Sikre udviklingsfremmende rammer baseret på borgerens ønsker, håb og drømme.
Understøtte, at borgere med ønske og mulighed for det kan vende tilbage til Aarhus Kommune.
Samarbejde og opfølgning
Løbende justering af aftaler med blik for trivsel, progression og udvikling.
Sparring, så sager er fagligt tydelige og matcher den visitationsmæssige bestilling.
Samarbejde med interne og eksterne tilbud og øvrige samarbejdspartnere.
Rådgivning og sparring
Faglig sparring om match og kontraktforhandling.
Bidrage til ansøgninger om takstopskrivninger, frit valg m.m. til visitationsudvalget.
Din profil:
Uddannet socialrådgiver/socialformidler med erfaring med Servicelovens voksenbestemmelser.
Stærke samarbejdsevner og lyst til at arbejde på tværs.
God til at prioritere, skabe struktur og kommunikere tydeligt – både skriftligt og mundtligt.
Positiv, innovativ og forandringsparat.
Erfaring med forhandling, takster, BIT-metoden eller lignende er en stor fordel.
Derfor skal du vælge os:
En arbejdsplads med højt til loftet, god trivsel og stærkt kollegialt fællesskab.
Stor fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde op til 2 dage om ugen, når opgaven tillader det.
En varieret og tempofyldt hverdag.
Løbende sparring, udviklingsmuligheder og adgang til ekstern juridisk konsultation.
Et miljø præget af psykologisk tryghed og en uformel omgangstone.
Et aktivt socialt kollegafællesskab med bl.a. julefrokost og sommerfest.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 37
Flere oplysninger om stillingen og arbejdspladsen fås hos Stedfortræder og afdelingsleder for Ekstern afdeling Pernille Arent: 2384 4629. Send gerne sms – så bliver du ringet op efterfølgende.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 7. april
Vi afholder samtaler mandag d. 13.april. Stillingen vil være med start 1.juni, eller tidligere.
Om os
Vi er den del af Aarhus Kommunes specialiserede socialområde under Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse (MSB), som varetager myndighedsopgaver for borgere i alderen 30-66 år inden for udsatte-, psykiatri- og handicapområdet. Vi er ca. 100 medarbejdere med forskellige uddannelsesbaggrunde – de fleste er socialrådgivere, men vi har også fx kontorfagligt uddannede medarbejdere, økonomer og medarbejdere med sundhedsfaglig baggrund. Vores kerneopgave er borgerens mestring af eget liv, som vi understøtter gennem rådgivning, vejledning og visitation til sociale indsatser.
MSB står aktuelt midt i en større forandringsproces og træder ind i en ny organisering pr. 1. august 2026. Her opdeles de nuværende aldersopdelte myndighedscentre på voksenområdet, hvoraf RVV er det ene, i en psykiatrimyndighed og en handicapmyndighed i hver deres forvaltningsområde, samtidig vil de 2 nye myndighedscentre dække aldersgruppen 18-67 år. Formålet er at skabe tydeligere faglige retninger, styrket ledelsesnærhed og bedre rammer for den specialiserede indsats.
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
07-04-2026