Den Rytmiske Højskole søger en dynamisk og kreativ medarbejder til markedsføring af skolens kurser

deltid
Den Rytmiske Højskole søger en dynamisk og kreativ medarbejder til markedsføring af skolens kurser
  • DEN SELVEJENDE INSTITUTION DEN RYTMISKE HØJSKOLE
  • Jyderupvej 18, 4560 Vig

Dit job bliver at styrke kendskabet til Den Rytmiske Højskole og kommunikere til målgrupper, der kunne være interesseret i et højskoleophold, der vil udvikle dem menneskelige og musikalsk. Du bliver et vigtigt omdrejningspunkt i vores ambitioner om at fremtidssikre en højskole med Danmarks stærkeste udbud af musikfaglighed. På Den Rytmiske højskole har vi 2 lange højskolesemestre med plads til 96 højskoleelever, og om sommeren har vi forskellige ugekurser med kursister i alle aldre.

Vi tilbyder en deltidsstilling på 20 timer/ugen som markedsføringsmedarbejder. Du skal udvikle vores markedsføringsstrategi og få den ud og leve.

Hvem er du?

  • Du har nogle års erfaring som kommunikatør og gerne en relevant uddannelsesmæssig baggrund.

  • Du har strategisk flair og formår at lægge en strategi og få den implementeret.

  • Du er storyteller med blik for vores unikke brand og sans for at fortælle de historier, der findes på Den Rytmiske Højskole, i foto, video og på skrift.

  • Du har indgående kendskab til relevante sociale medier, er optaget af de nyeste trends på området og kan skabe indhold til en ung målgruppe.

  • Du har erfaring med layout og grafisk design, og kan skabe visuelt engagerende materiale.

  • Du har erfaring med digitalmarkedsføring, Meta, organiske opslag og sponsorerede opslag, Google Ads og SEO

  • Det er en fordel hvis du har kendskab til højskolelandskabet.

Eksempler på opgaver

  • Udvikle en markedsføringsstrategi, og i et samarbejde med de øvrige medarbejdere, at eksekvere og følge op på den.

  • At stå for annoncering på Meta og Google af højskolens aktiviteter og kurser.

  • Med blik på strategi og kernefortælling at planlægge og skabe indhold til både det daglige newsfeed og betalt annoncering.

  • Arbejde med relationsopbygning til vigtige interessenter såsom gymnasier, efterskoler og andre institutioner ved hjælp af relevante samarbejder, arrangementer og ikke mindst højskolens turnéer.

  • Samarbejde med nuværende elever og elevforeningen for at skabe engagement og fastholde fortællingen om Den Rytmiske Højskole blandt tidligere elever, som er vores bedste ambassadører.

  • I løbende dialog med ledelsen, at håndtere ad hoc-opgaver såsom hjemmeside, database, nyhedsbreve, pressemeddelelser, grafiske opgaver osv.

  • Stillingen er i første omgang på 20 timer/ugen, men vil evt. senere kunne udvides med undervisning af elever i fx valgfag.

Vi tilbyder:

  • en arbejdsplads med højt til loftet og gode udviklingsmuligheder

  • sjove og inspirerende opgaver

  • en hverdag fyldt med liv og musik

  • indflydelse på opgaver og løsninger

Lønniveau ligger ved løntrin 38 - 42 efter kvalifikationer j.f. FFD løntabel, plus 15% arbejdsgiverbetalt pension.

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte forstander Lars Gjerlufsen på lg@drh.dk

Ansøgning

Hvis du har et bud på hvordan vi kommer ud over rampen, ser vi meget gerne en ansøgning fra dig. Ansøgningen markeres ”Markedsføringsmedarbejder til Den Rytmiske” og sendes i en samlet pdf til kontor@drh.dk

Ansøgningsfrist d. 7. april. Vi holder samtaler i uge 16. Stillingen ønskes besat fra 1. juni 2026 eller eventuelt tidligere.

Log ind