Forestil dig at lave mad i hjertet af en levende filmhøjskole, hvor 150 elever og personale fra hele verden mødes hver dag omkring fælles måltider. Her på Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft skaber vi ikke bare mad – vi skaber oplevelser og fællesskab omkring bordet.
Vi søger nu en faglært kok til vores højskolekøkken. Stillingen er deltid, men med mulighed for fuld tid.
Vi søger en person med:
Alsidigt håndværk og solid faglighed
Stabilitet og overskud – du har den ro og ballast, der skal til for at navigere i en travl hverdag, hvor hver dag kan være forskellig, og hvor vi tilpasser os løbende
En positiv indstilling – du møder dagen med et smil og skaber god stemning omkring dig
God social tone og kunnen – du trives med at være en del af et team
Inspiration og kreativitet – du har lyst til at bidrage med dine egne idéer og personlige touch til menuerne
Pædagogisk tæft – du kan guide og inspirere elever, der hjælper i køkkenet
Gode engelskkundskaber – vi taler dansk i køkkenet, men kommunikerer på engelsk med elever og kollegaer
Vi tilbyder:
Et stærkt arbejdsfællesskab i et socialt, internationalt og kreativt miljø fyldt med livsglæde og energi
God stemning og samarbejde – vi bakker hinanden op og griner sammen hver dag
At være en del af en levende kunstnerisk højskole, hvor der altid sker noget nyt og spændende
Primært dagsarbejde med få aften- og weekendvagter
Mulighed for at være med til at forme menuer og arbejdsgange i køkkenet
Løn er i overensstemmelse med 3F's kantineoverenskomst
Sundhedsforsikring og pensionsordning
Om stillingen:
Du vil indgå i et team med 3 andre kokke og 2 køkkenassistenter. Sammen bespiser vi dagligt 150 elever og personale med måltider, der laves fra bunden af gode råvarer.
Vi er et alsidigt moderne køkken med fokus på grøn, sund og varieret kost. Med sølvmærket i ryggen arbejder vi med 60-90% økologiske råvarer, og vi har et stort fokus på at bruge grøntsager og bælgfrugter kreativt i vores retter. Vi prioriterer bæredygtighed, lokale råvarer og et højt fagligt niveau.
I køkkenet har vi et godt samspil, hvor alle har indflydelse på daglig planlægning, menuer og arbejdsgange. Du vil også arbejde sammen med skolens elever, der dagligt hjælper med både forberedelse og rengøring – en vigtig del af højskolens fællesskab.
Stillingen er deltid, men med mulighed for fuld tid.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos køkkenchef Alexander Lindhard på tlf. 61 66 01 33.
Ansøgning:
Ansøgning på dansk sendes til alexander.lindhard@europeanfilmcollege.com
Ansøgningen bør indeholde relevante oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse samt eventuelle referencer.
Ansøgningsfrist: 15.02.2026
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og meget gerne 1. marts 2026. Ansøgninger vil blive evalueret løbende, og samtaler afholdes også løbende.
Læs mere om Den Europæiske Filmhøjskole og vores måltidskultur på www.europeanfilmcollege.com