Demenskonsulent, erfaring med kognitive funktionsnedsættelser svarende til diplom-/modulniveau (ude-funktion)

fuldtid
Demenskonsulent, erfaring med kognitive funktionsnedsættelser svarende til diplom-/modulniveau (ude-funktion)
  • Glostrup Kommune
  • Dommervangen, 4, 2600 Glostrup

Vil du være med til at styrke indsatsen for borgere med demens i eget hjem i Glostrup Kommune?

I Glostrup Kommune arbejder vi målrettet med at skabe en demensvenlig kommune med tidlig opsporing, trygge forløb og stærkt pårørendesamarbejde – i tråd med vores demensstrategi.

Vi søger nu en demenskonsulent til udefunktionen, som vil være en central drivkraft i udviklingen af demensindsatsen for borgere i eget hjem samt i dagtilbud.

Stillingen er som udgangspunkt fuldtid og ønskes besat 1. maj 2026

Om stillingen

Som demenskonsulent (ude) bliver du en nøgleperson i den tidlige og sammenhængende indsats for borgere med demens og deres pårørende.

Du vil arbejde tæt sammen med:

  • Hjemmeplejen og hjemmesygeplejen
  • Visitationsområdet
  • Dagtilbud/demensdagcenter
  • Demensressourcepersoner i udekørende enheder
  • Den demenskonsulent, der dækker plejecentrene (indefunktionen)

Du refererer til chef for Hjemmepleje, Sygepleje og Visitation.

Vi arbejder ud fra en klar opdeling mellem inde- og udefunktion. Denne stilling har fokus på borgere i eget hjem og understøtter hele det udekørende ældreområde.

Dine primære opgaver

Med afsæt i Glostrup Kommunes demensstrategi vil dine opgaver bl.a. være:

Borger- og pårørenderettet

  • Hjemmebesøg, vurderingsbesøg og opfølgende besøg
  • Rådgivning og vejledning til borgere og pårørende – særligt i den tidlige fase og ved ny diagnosticering
  • Oprettelse og facilitering af pårørendegrupper og pårørendekurser
  • Individuelle pårørendesamtaler ved komplekse forløb
  • Pårørendegrupper  

 

Jura

  • Sparring og sagsbehandling vedr. værgemål og magtanvendelse
  • Juridisk rådgivning på demensområdet
  • Undervisning i lovgivning for medarbejdere

Tværfaglig og organisatorisk udvikling

  • Sparringspartner for ledelsen i udvikling af demensområdet
  • Medvirke til implementering og videreudvikling af kommunens demensstrategi
  • Undervisning og kompetenceudvikling af medarbejdere i hjemmepleje og sygepleje
  • Understøtte og skabe læringsrum for demensressourcepersoner

Dagscenter

  • Tværfaglige dage i dagcentret

Samarbejde og netværk

  • Tæt samarbejde med frivilligheds- og interesseorganisationer
  • Samarbejde med almen praksis, hospitaler og eksterne aktører
  • Medvirke til at styrke tilbud til:
    • Yngre borgere med demens (CST-tilbud i udvikling)
    • Nyligt diagnosticerede borgere, hvor vi ønsker en systematisk og tidlig indsats
  • Afholdelse af demensugen 

Vi arbejder aktivt med at udvikle målrettede tilbud i civilsamfundet og i samarbejde med relevante organisationer for at skabe meningsfulde fællesskaber for målgrupperne.

Vi søger dig, der:

  • Har dokumenteret videreuddannelse og erfaring med kognitive funktionsnedsættelser svarende til diplom-/modul niveau. 
  • Har erfaring med undervisning, vejledning og supervision
  • Har kendskab til lovgivning på demens- og socialområdet
  • Kan arbejde konsulentbaseret og navigere i en politisk styret organisation
  • Er selvtilrettelæggende, opsøgende og relations skabende
  • Kan balancere mellem tæt borgerkontakt og udviklingsopgaver

Du skal kunne skabe tillidsfulde relationer tidligt i borgerforløbet og være en synlig og fagligt tydelig samarbejdspartner for medarbejdere og ledere.

Vi tilbyder

  • En selvstændig og strategisk vigtig funktion
  • Mulighed for at sætte tydeligt fagligt aftryk på demensindsatsen i Glostrup
  • Et stærkt tværfagligt samarbejdsmiljø
  • Tæt samarbejde med kollega fra inde området og demensressourcepersoner
  • En organisation med fokus på mestring, udfoldelse og borgerinddragelse

Om os

Center for Sundhed og Velfærd er Glostrup Kommunes fagcenter på sundheds- og ældreområdet. Vi arbejder ud fra kerneopgaven om at understøtte borgernes mestring og livskvalitet – også når livet ændrer sig med en demensdiagnose. 

Rehabiliteringsområdet har adresse på Dommervangen 4, 2600 Glostrup. 

Vi er et stort hus, hvor Hjemmepleje, Sygepleje og Visitation skaber tværgående samarbejder hver eneste dag. Vi sætter Glostrup Kommunes fælles værdier i spil i alle typer af samarbejder, hvilke er vigtigt for os når vi skal lykkes sammen. Værdierne kan findes via dette link: Glostrup Kommune som arbejdsplads | Glostrup Kommune

Løn- og ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Straffeattest indhentes ved ansættelse.

Ansættelsesproces

Stillingen ønskes besat 1. maj 2026.
Ansøgningsfrist fredag d. 26.3.26 og ansættelsessamtaler d. 30.3.26. 

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Chef for Hjemmepleje, Sygepleje og Visitation
Charlotte Olsen
Mail: Charlotte.olsen@glostrup.dk
Tlf.: 29 79 81 50

Demensstrategi

Du kan læse Glostrup Kommunes demensstrategi her:
http://www.glostrup.dk/borger/sundhed-og-omsorg/sundhed-og-sygdom/demens

Log ind