Har du sans for mode, nærværende kundeservice og lyst til at skabe gode oplevelser i butikken? Så er du måske vores nye deltidssælger til Masai i Aarhus.
Hos Masai er vi inspireret af kvinder og designer med omtanke. Vores univers bygger på dansk design, bevægelsesfrihed, komfort og et inkluderende syn på mode. Vi værdsætter åbenhed, nysgerrighed og ordentlighed, og vi møder vores kunder med nærvær, engagement og personlig rådgivning.
Som deltidssælger i Masai Aarhus bliver du en vigtig del af butikkens hverdag. Du skal være med til at sikre, at hver kunde føler sig set, inspireret og godt hjulpet - uanset stil, alder og kropstype. Du trives på gulvet, elsker salg og forstår at kombinere stærk service med en æstetisk og indbydende butiksoplevelse.
Vi forestiller os, at du:
har erfaring med salg og kundeservice, gerne fra modebranchen
er udadvendt, engageret og arbejder selvstændigt
har en naturlig interesse for styling og personlig vejledning
er fleksibel og trives i et miljø, hvor samarbejde og ansvarlighed er vigtigt
motiveres af at skabe resultater og gode kundeoplevelser
Hos os får du mulighed for at blive en del af et brand med stærke værdier og et tydeligt univers, hvor omtanke, passion og tidløs kreativitet er en del af hverdagen.
Lyder stillingen som noget for dig?
Så aflever din ansøgning i butikken til butikschef Mette Dissing, eller send den til Head of Retail Sarah Kronbach Hermanstad på sah@masai.dk.