Deltids IT-medarbejdere til ‘Biomedical and Pervasive Systems’ -gruppen, Institut for Elektro- og Computerteknologi

deltid
Deltids IT-medarbejdere til ‘Biomedical and Pervasive Systems’ -gruppen, Institut for Elektro- og Computerteknologi
  • Aarhus Universitet
  • Finlandsgade 22, 8200 Aarhus N
‘Biomedical and Pervasive Systems’-gruppen søger deltids IT-medarbejdere til at varetage praktiske, administrative og databehandlingsopgaver relateret til vores forskning.


Forventet startdato og varighed


Der er tale om en fast stilling med start den 1. maj 2026 eller snarest derefter efter aftale.


Jobbeskrivelse


I denne stilling kommer du til at supportere og medudvikle på  de forskningsprojekter, vi har i gruppen. Det handler dels om praktiske opgaver med at modtage, konfigurere og opsætte måleudstyr og indtaste data, samt udviklingsopgaver, programmering og dataanalyse og dokumentation, som en del af vores AALLAB team.


Dine opgaver vil blandt andet være:


  • Modtage udstyr, konfigurere, teste, opsætte
  • Bistå ved installation på testsites i Danmark, herunder hospitaler og virksomheder
  • Udvikle (Python, C#, C++) software og teste
  • Instruktion og support af studerende og testdeltagere  
 

Du får mulighed for at:

  • Deltage i en forskningsgruppe indenfor Biomedical Engineering og vores tilhørende forskningsprojekter
 

Din profil

Det er en fordel hvis du har kørekort og erfaring med følgende teknologier: Linux, RPI, Android, iOS (iPhone), Mac OS, Windows, .NET; WiFi, BLE, Zigbee, USB, PIR, Python, MAUI/C#, ML, YOLO, REDCap, MQTT, REST, EKG, Radar, WiFI CSI, UML, Visual Studio 2022/26, VS Code, Rider.

Det er en klar fordel at have arbejdet med et eller flere af følgende projekter: Epilepsy detection, Stroke detection, PE detection, smartphone based rehabilitation. Har du arbejdet på projekter involverende tenkologi fra Develco A/S  henh. Onics A/S er det en klar fordel, samt hvis du har samarbejdet med Aarhus Universitetshospital og AU HEALTH CLIN.

Stillingen kunne måske være spændende for dig, der er færdig med din BSc CE eller i gang med MSc CE eller MSc BME.


Hvem vi er


Biomedical and Pervasive Systems  er en lille gruppe som hører til på Institut for Elektronik og Computerteknologi. Den ledes af Lektor Stefan Wagner, og har to Ph.d., tre forskningsassistenter, fire speciale-, og tre bachelorstuderende tilknyttet. Vores arbejde sker i et krydsfelt mellem distribuerede systemer, data science, ingeniørvidenskab og sundhedsteknologi. Flertallet af vores projekter sker i samarbejde med klinikere, og har derfor anvendelsesfokus.

Link:
https://ece.au.dk/en/research/key-areas-in-research-and-development/biomedical-engineering/research-groups/biomedical-pervasive-systems


Hvad vi tilbyder


ECE tilbyder:
  • et spændende tværfagligt miljø med mange nationale, internationale og industrielle samarbejdspartnere
  • et arbejdsklima, der indbyder til livlig, åben og kritisk diskussion
  • en arbejdsplads præget af professionalisme, lighed og en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv
 

Arbejdssted og ansættelsesområde

Arbejdsstedet er Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet, Finlandsgade 22, 8200 Aarhus N og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.
 

Kontakt information

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Lektor Stefan Rahr Wagner <sw@ece.au.dk>


Deadline


Alle ansøgninger skal være modtaget senest den 10. marts 2026.
 


Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for it-medarbejdere (PROSA) i statens tjeneste.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

 

Log ind