Langenæsen, der ligger tæt på Frederiksbjerg i Aarhus C, søger en medhjælper til en 30 timers stilling – med timer i både børnehave og vuggestue – i vores selvejende hus med tiltrædelse 1. april 2026 (og det er ikke en aprilsnar). Vi venter dog også på den helt rette Langenæse.
Hvem er vi
Vi er Langenæsen. En hjertevarm, integreret og selvejende daginstitution med cirka 13 vuggestuebørn og 35 børnehavebørn. Hver dag arbejder vi på at skabe et stærkt fællesskab for både børn og voksne, for i Langenæsen tror vi på, at et forpligtende fællesskab er båret af respekt og af tryghed – og begge dele er afgørende for børns udvikling.
I Langenæsen har vi alle sammen – børn, medarbejdere og forældre – en værdi og en vigtig plads, og vores vision er at være et trygt og udviklende sted at være barn. Det indebærer, at vi møder vores børn med empati og lærer dem at hjælpe de kammerater, som har brug for det. I Langenæsen inkluderer vi nemlig hinanden og sørger for, at alle er med. Derfor hjælper vi børnene til at se og opleve den unikke værdi, hvert eneste barn bringer ind i fællesskabet.
Vi er et lille hus, hvor børn og voksne trives i et overskueligt miljø, hvor alle kender alle. Forholdet mellem børn og voksne er kendetegnet af anerkendelse, for vi tror på, at tydelige, engagerede og omsorgsfulde voksne skaber børn, der har en tro på, at verden er åben, fordi de voksne er lige bag dem.
Vores vuggestue består af én børnegruppe, imens vores børnehave består af to børnegrupper med cirka 17 børn på hver stue. Børnehaven er kun opdelt under samling og til spisning – resten af dagen har vi åbne døre. Dette understøtter vores stærke fællesskab, hvor børnene kan se hinanden på tværs.
Vi har en økologisk fuldkostordning, der laves af vores egen køkkenleder i vores eget køkken og en ressourcestærk, imødekommende og samarbejdende forældregruppe, primært fra Aarhus C, Frederiksbjerg, Kongsvang, Åbyhøj og Viby, der stiller op til bestyrelse, arbejdsdage og årstidsfester.
Vores faste og stabile personalegruppe består af:
1 dagtilbudsleder
2 vuggestuepædagoger
3 børnehavepædagoger
3 pædagogmedhjælpere
1 køkkenleder
Du kan læse mere om Langenæsen, om vores værdier og om vores hverdag på: www.langenaesen.dk
Hvem er du
Vi søger en varm, skøn og meget gerne erfaren medhjælper til vores dejlige hus. Du elsker børn, og det kommer dig naturligt at være en tryg og forudsigelig voksen for både de 1-3-årige og de 3-6-årige, og det passer dig derfor rigtig godt, at dine 30 timer skal bruges sammen med begge aldersgrupper.
Du har et godt overblik og en personlig ro, ligesom du er god til at holde hovedet koldt (og hjertet varmt) i en hverdag, der helt naturligt sommetider kræver, at de voksne er omskiftelige for at bevare roen hos børnene.
Langenæsens seneste tilsynsrapport fra august 2024 er utrolig flot med ‘fasthold pædagogik’ på alle tre tilsynsområder, hvilket er et super fint billede på den store, faglige ballast, Langenæsen bygger på. Du kan derfor roligt ro læne dig ind i vores pædagogik og i os – men det er også meget vigtigt for os, at du ikke venter på at blive sat i gang.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med husets fire pædagoger, vores øvrige medhjælpere, vores køkkenleder og vores dagtilbudsleder, og du er derfor også med til personalemøder og personaledage (og de plejer altså både at være mega givende og mega hyggelige).
Vi drømmer om
Hvad betyder det at være selvejende
Som selvejende dagtilbud er det vores bestyrelse, og ikke Aarhus Kommune, der formelt er vores arbejdsgiver. Vores bestyrelse består af 6 forældrerpræsentanter, 1 personalerepræsentant og vores dagtilbudsleder.
Vores selvbestemmelse forkorter vejen fra tanke til handling og giver os et stort råderum til at kunne træffe de beslutninger, vi mener, er de rigtige for Langenæsen og for vores børn – af den grund er vi bl.a. en af de eneste institutioner i Aarhus Kommune, der kommer på hjemmebesøg inden institutionsstart.
Vigtige datoer
12. marts 2026 – deadline for ansøgninger
17. marts 2026 – forventet dato for samtaler med kandidater
01. april 2026 – medhjælper tiltræder (vi venter også på den rette kandidat)
Det med småt
For spørgsmål kan Langenæsens dagtilbudsleder, Annette Meler, kontaktes på tlf: 41872983 eller på mail: ameler@aarhus.dk. Vi kalder løbende til samtaler, hvis det bliver nødvendigt, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt.
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse, ligesom det er et krav, at vi indhenter straffe- og børneattest.
Vi glæder os sådan til at høre fra dig, kommende Langenæse!
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!