Dataarkitekt/ingeniør til dataanalyseenheden

fuldtid
Dataarkitekt/ingeniør til dataanalyseenheden
  • Økonomistyring og dataanalyse
  • Lyngby Torv 17, 2800 Kgs. Lyngby
Er du den dataarkitekt/ingeniør der kan gennemtænke, tegne og planlægge datastrukturer i et spændende arbejde med vores helt nye dataplatform?

Lyngby-Taarbæk Kommune har igangsat et arbejde med at optimere og professionalisere arbejdet med data på tværs af organisationen, og i den forbindelse skal der opbygges et nyt back-end system lokalt.

Formålet med arbejdet er - via en fælles dataplatform - at skabe et bedre datagrundlag for en fælles visualiseringsplatform for Lyngby-Taarbæk Kommune. Udviklingen af den fælles dataplatform skal sikre, at Ledelsesinformation i højere grad kan integreres og opdateres automatisk, ligesom opbygningen af det nye back-end system skal understøtte vedligeholdelsen af dataopsætningerne.

Vi søger derfor en Dataarkitekt/ingeniør, som kan være med til at gennemtænke, tegne og planlægge datastrukturerne, men som også kan være drivende i at bygge det op teknisk. Arbejdet kommer til at foregå i et tæt samarbejde mellem kommunens Dataanalyseenhed og IT, men stillingen vil være forankret i Dataanalyseenheden.

Om enheden
Dataanalyseenheden består i dag af 4 datakonsulenter og 1 faglig leder og er forankret i kommunens økonomiafdeling ’Økonomistyring og Dataanalyse’ i Center for Økonomi og Indkøb. Afdelingen har således to ben: Dataanalyseenheden og 13 økonomikonsulenter i økonomistyring. De to ben er lagt sammen under én chef for at sikre et tæt samarbejde mellem den centrale økonomifunktion og dataspecialisterne i kommunen.

Dataanalyseenheden arbejder for at forbedre dataeffektiviteten bredt i kommunen. Vi er en enhed som arbejder udviklings- og projektorienteret, hvor større data- og analyseopgaver planlægges og prioriteres i en årsplan, som godkendes af direktionen, mens mindre data- og analyseopgaver planlægges sammen med den øvrige organisation og prioriteres af enheden selv.

Da arbejdet med back-end systemet er nyt, vil du som konsulent i enheden kunne præge retningen og arbejdet i enheden i meget høj grad - både ift. den datastrategiske retning i kommunen og den metodiske tilgang til opbygningen af kommunens fælles dataplatform.

Din profil
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse, fx inden for data science, datalogi, softwareingeniør eller lignende. Det vigtigste er, at du har et solidt teknisk og metodisk fundament inden for data, databaser og systemer – og samtidig gerne en forståelse for, hvordan data anvendes i en økonomistyringsmæssig kontekst i en offentlig organisation.

Du har erfaring med dataarkitektur og/eller data engineering og motiveres af at opbygge robuste og sammenhængende dataløsninger, som kan understøtte beslutningsprocesser, analyser og styring generelt.

Vi forventer, at du:
  • har erfaring med design og opbygning af datastrukturer, herunder at hente, bearbejde og konvertere data fx via API’er, eksterne servere mv.
  • har erfaring med fx SQL, Python og gerne Fabric.
  • har erfaring med 365 tenants og Azure DevOps
  • kan omsætte forretnings- og analysebehov til tekniske løsninger i tæt samarbejde med resten af organisationen
  • har fokus på datakvalitet, dokumentation og sikker håndtering af data
  • arbejder struktureret og selvstændigt
  • trives i tværfaglige samarbejder og kan formidle tekniske problemstillinger og løsninger på en let forståelig måde
  • har erfaring med og lyst til projektledelse og projektdeltagelse

Vi tilbyder et afvekslende og udfordrende job, hvor du vil få stor indflydelse på tilrettelæggelsen af opgaverne. Vi har fokus på at sikre fleksibilitet i hverdagen - herunder mulighed for hjemmearbejde. Endvidere vil du få gode muligheder for faglig og personlig udvikling i en fagligt stærk afdeling med en uformel omgangstone. Vi har et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på, at der i en travl hverdag også skal være plads til det sociale fællesskab på arbejdspladsen.

Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst.
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge, og vi har flekstid. Stillingen ønskes besat i pr. 1. maj 2026 eller hurtigst muligt.

Ansøg om stillingen via linket, og send os din ansøgning, CV og eksamenspapirer. Der er ansøgningsfrist den 25. marts 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef for Økonomistyring og Dataanalyse Maria Kirstine Stilling på 22 43 20 88 eller masti@ltk.dk.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

Log ind