Dansk- og tysklærer til barselsvikariat i udskolingen

fuldtid
Dansk- og tysklærer til barselsvikariat i udskolingen
  • Snejbjerg Skole
  • Snejbjerg Hovedgade 75, 7400 Herning
Kan du undervise i tysk, dansk og gerne også madkundskab?
Har du gode relationskompetencer?
Er du stærk i din klasseledelse?


Så har vi en spændende stilling som klasselærer i en nuværende 7. klasse på Snejbjerg Skole. På skoleskemaet er der også madkundskab.
Du indgår i teamet omkring 7. årgang, i udskolingsteamet og i det øvrige arbejde på skolen.

Din undervisning er inspirerende, differentieret og inddragende. Du møder alle børn, hvor de er, og du skaber grobund for et liv med selvværd, selvtillid og muligheder.
Du er en voksen, der giver smil, puf, retning og rum.

Kolleger møder en kapacitet i dig. En deltagende og givende kollega, der engagerer sig i arbejdet, fællesskabet og det sociale liv. Du deler evnen og lysten til at fokusere på de positive detaljer. Du er stolt sammen med os – af skolen, eleverne, det vi kan, og det vi gør.

Eleverne mødes af en lærer, der går på opdagelse sammen med dem. I fagene, i potentialer og i det, der skabes og sker i en spændende verden. I dig har de en lærer, der vil dem, ser dem og brænder for at give dem redskaber til at boltre sig i livet.

Forældre oplever en lærer, der kan lide at være sammen med deres børn.
En lærer, der skaber liv og sammenhold i klassefællesskabet og en lærer, der vil det gode samarbejde med forældrene omkring børnene.
Vi glæder os til dit samarbejde og de bevægelser, du sætter i gang.

Flere oplysninger
Har du spørgsmål eller brug for uddybende information, kan du henvende dig til skoleleder Lillian Krarup telefon 23 34 27 22/ mail snelk@herning.dk eller viceskoleleder Bjørn Kirkegaard telefon 93 59 50 84/ mail snebk@herning.dk

Snejbjerg Skole er en nyere skole, som vi har boet i siden august 2015. Vi har 570 elever, 26 klasser og ca. 70 medarbejdere i skole og SFO. Elevtallet er stigende og vi oplever stor tilflytning til området.

Her er topmoderne rammer og faciliteter til rådighed. Vi er fysisk bygget sammen med Snejbjerg Hallen, så idrætsfaciliteterne er ligeledes i særklasse.
Snejbjerg Skole er en idrætsskole og eleverne i 0.-6. klasse har ATK-timer på skoleskemaet (Aldersrelateret TræningsKoncept).

Søg jobbet
Du søger stillingen online ved at bruge knappen ”send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning, eksamensbevis, CV samt andre relevante bilag.

Ansøgningsfrist: 24. april kl. 8.00
Jobstart 1. juni eller hurtigst muligt derefter

 

Log ind