Dansand søger 2 smede til maskinsikring, vedligehold og reparation

fuldtid
Dansand søger 2 smede til maskinsikring, vedligehold og reparation
  • Dansand A/S
  • Kunne du tænke dig at blive en del af holdet hos en af Danmarks førende råstofproducenter?
  • Vil du være en del af et selvkørende team?
  • Leverer du høj kvalitet i dit arbejde?

Så læs videre her:

Til Dansands reparations- og vedligeholdelsesafdeling søger vi to dygtige smede.

Dine arbejdsopgaver

Du bliver en del af et selvkørende team, som sørger for maskinsikring og afdækning, vedligehold samt fejlfinding og reparation af produktionsanlægget, så det altid kører optimalt.

Dine opgaver spænder fra opbygning af nye maskiner, flytning af maskiner, til fejlfinding og reparation af det eksisterende anlæg.

Der er mulighed for at indgår i vagtordningen i Addit, hvor du hver 6. uge står til rådighed udenfor normal arbejdstid.

I forbindelse med vagtordningen kommer du til at arbejde med IT-baseret processtyring. Vagterne er af en uges varighed.

Dig og din profil

  • Du er uddannet smed
  • Du er fagligt kompetent og har blik for, at der skal være kvalitet i arbejdet
  • Du er dygtig til at svejse
  • Du har lyst til en til tider hektisk hverdag
  • Du skal være indstillet på at bruge IT i din hverdag
  • Et krav at du har kørekort B
  • Truckcertifikat, Teleskoplæsser, Varmt Arbejde er en fordel, men ikke et krav
  • Du er en holdspiller, og du har lyst til at bidrage positivt til det gode samarbejde på tværs af alle afdelinger i Dansand.

De første 5 måneder vil du fast arbejde i Tandskov Grusgrav, derefter vil din arbejdsplads være i Addit (Brædstrup).

Dansand tilbyder

  • Et spændende og alsidigt job med gode ansættelsesforhold
  • Et åbent og uformelt arbejdsklima
  • Løn efter kvalifikationer

Dansand har fokus på medarbejdertrivsel og et godt arbejdsmiljø

Du bliver en del af en succesfuld virksomhed, hvor der er fokus på trivsel hos den enkelte medarbejder, samtidig med at vi konstant arbejder på at udvikle forretningen.

Vi er 43 medarbejdere, som er beskæftiget med produktion, vedligehold, produktudvikling, salg og administration. I årtier har vi arbejdet med automatisering og digitalisering af vores produktionsprocesser og med at skabe et sikkert og trygt arbejdsmiljø. Resultat: glade kolleger, der er stolte af at arbejde hos Dansand.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringsspecialist Heidi Dalkjær Simonsen tlf. 51 88 08 04 eller på mail heidi@rekrutteringsteam.com.

Vi arbejder med at besætte jobbene hurtigst muligt, og ansøgninger vil blive behandlet løbende, send upload gerne dit CV allerede i dag via knappen ”søg dette job”.

Om Dansand A/S

Dansand er Danmarks førende sandspecialist. Vi producerer 500.000 tons forædlet sand om året i mere end 20 forskellige sorteringer. Dertil kommer en lang række specialprodukter. Det fine kvartssand hentes op fra den midtjyske undergrund og er resultatet af mere end 22 mio. års geologisk evolution. Produkterne afsættes indenfor fire forretningsområder: Industri & Byggeri, Sport og Fritid, DIY (do-it-yourself) og Miljø. Dansand har eksisteret i 50 år. Gennem de seneste år har vi investeret et trecifret millionbeløb i at fremtidssikre produktion, adgang til råvarer og afsætning. Bliv klogere på Dansand og Dansands produkter på www.dansand.dk

Log ind