Danmarks Fængsler søger et antal døgnmedarbejdere til Hvidovre Udslusningsfængsel

fuldtid
Danmarks Fængsler søger et antal døgnmedarbejdere til Hvidovre Udslusningsfængsel
  • Hvidovre Udslusningsfængsel
  • Storegade 10, 2650 Hvidovre
Har du lyst til at arbejde med kriminalitetsforebyggelse og udvikle dine faglige kompetencer i et job der udfordrer dig hver dag, du møder på arbejdet?

Så er du måske vores nye kollega på Hvidovre Udslusningsfængsel.

Vi søger et antal døgnmedarbejdere på fuld tid til Hvidovre Udslusningsfængsel. Som udgangspunkt vil stillingen være tilknyttet afdeling Kastanienborg.

Om Hvidovre Udslusningsfængsel
Hvidovre Udslusningsfængsel består af to afdelinger: Lysholmgård og Kastanienborg. De to afdelinger er placeret tæt på hinanden, men er fysisk adskilte.

Formålet med arbejdet på udslusningsfængslerne er overordnet at støtte og motivere beboerne til at skabe en livssituation, der gør dem bedre i stand til at leve en tilværelse uden kriminalitet.

Kastanienborg har plads til 22 beboere – både mænd og kvinder. Vi modtager alle typer af afsonere, og det er afsonere med både korte og lange domme, som kan være hos os fra nogle uger og op til flere år.

Lysholmgård huser 30 beboere - både mænd og kvinder. Lysholmgårds bygninger er aktuelt nedlukket, og personale og beboere er genhuset i midlertidige pavilloner på samme matrikel som de nedlukkede bygninger.

Beboere på et udslusningsfængsel kan være udstationeret fra åbent eller lukket fængsel, være prøveløsladte, betinget dømt eller anbragt i henhold til Straffuldbyrdelseslovens §78.

En del af beboerne går frigang til uddannelse, arbejde eller behandling.

Der er ansat døgnpersonale, med forskellige basisfagligheder såsom socialrådgivere og pædagoger. Derudover er der ansat en administrativ medarbejder, to beskæftigelsesmedarbejder, to enhedsleder og en enhedschef.

Om opgaverne
Opgaverne er mangeartede og spænder bredt inden for det socialfaglige og pædagogiske felt. Du er i høj grad ansvarlig for den skriftlige sagsbehandling, herunder handleplansarbejdet, indstilling til prøveløsladelser og diverse udgange i et tæt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartner. Derudover er der mulighed for at arrangere forskellige aktiviteter med beboerne, hvor det er relations arbejdet, som bærer opgaven.

Vi sørger selv for, at vores hus fungerer og er et rart sted at være, derfor er der både opgaver på kontoret, men også i det praktiske arbejde i huset og i haven.

Som døgnmedarbejder arbejdes der i døgnvagter af 24 timers varighed (sove/rådighedsvagt om natten). Der er som udgangspunkt tale om ca. 6-7 døgnvagter jævnt fordelt over hele måneden, både hverdage, weekender og helligdage. Herudover er der skemalagt mødeaktivitet mv. og der vil derfor i mindre omfang forekomme kortere vagter i dagtimerne.

Vi forventer

  • En relevant faglig uddannelse som f.eks. socialrådgiver eller pædagog
  • Har grundigt kendskab til relevant lovgivning inden for social- og beskæftigelsesområdet, erfaring med myndighedssamarbejde og udsatteområdet
  • Er faglig velfunderet og god til at formulere dig sikkert, både skriftligt og mundtligt
  • Kan arbejde struktureret og selv skabe overblik og systematik i en til tider uforudsigelig hverdag
  • Er tydelig og nærværende i mødet med beboerne og kan bevare overblikket i pressede situationer
  • Er vedholdende, god til relationer og tydelig i din kommunikation
  • Kan den gode dialog og vil det tværfaglige samarbejde i opgaveløsningen
  • Kan overholde tidsfrister og trives i en myndighedsrolle
  • Har en anerkendende og involverende tilgang
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø og god stemning
  • Har kørekort, kategori B.
Vi tilbyder

  • En spændende arbejdsplads med stor politisk bevågenhed
  • En arbejdsplads hvor sparring og faglig dygtighed er i højsæde
  • Supervision og temadage
  • Et arbejdsmiljø, hvor der er fokus på sikkerhed, trivsel og udvikling
  • Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi vil hinanden
  • Sundhedsordning
  • Gode parkeringsforhold.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Stillingen er til besættelse pr. 1. juni 2026 eller snarest muligt derefter.

Hvis du er uddannet socialrådgiver, sker ansættelse og aflønning i henhold til LC/CO10 - fællesoverenskomsten og organisationsaftale for socialrådgiver i staten.

Hvis du er uddannet pædagog, sker ansættelse og aflønning i henhold til LC/CO10- fællesoverenskomsten og organisationsaftale for pædagoger m.fl. i Kriminalforsorgen.

Hvis du i forvejen er ansat som uniformeret tjenestemand, vil der være mulighed for, at du kan bevare din tjenestemandsansættelse. Lønindplacering sker i henhold til lønaftalen mellem Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet i Danmark.

Hvis du har en anden uddannelsesmæssig baggrund, sker ansættelse og aflønning i henhold til relevant overenskomst sammenholdt med stillingsindholdet.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler, hvis du er overenskomstansat.
Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner, hvis du allerede er uniformeret tjenestemand i Danmarks Fængsler.

Arbejdsstedet er Hvidovre Udslusningsfængsel, Kastanienborg, Storegade 10, 2650 Hvidovre.

Ansøgning
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal modtages i vores rekrutteringssystem senest søndag den 12. april 2026.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 16 og 17.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Tiana Schwartz på telefon 7255 7740. Du kan også kontakte døgnpersonalet på Kastanienborg/Lysholmgård på 7255 7700.

Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst
Fængselskreds Øst består af et kredskontor og ni institutioner fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.

Institutionerne består af to åbne og to lukkede fængsler, 15 arresthuse, syv tilsynsafdelinger, fire fodlænkeafdelinger, Ungetilsyn, fire udslusningsfængsler, et udlændingecenter, et udrejsecenter samt en transport og bevogtningsenhed.

I alt ca. 2000 ansatte.

For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden www.danmarksfængsler.dk

Log ind