Nr.Vium og Troldhede Børnehuse og SFO søger dagtilbudsleder.
Kunne du tænke dig, at arbejde på fuld tid med udviklingen af miljøer, hvor børn trives, vokser, lærer og udvikler sig? Hvor medarbejdere udvikler sig fagligt - både individuelt og i samarbejde? Hvor forældre ses som vigtige samarbejdspartnere? Og hvor alle er trygge? Så har du nu muligheden, da vi lige nu søger en dagtilbudsleder i Nr.Vium og Troldhede Børnehuse, samt SFO.
Vi søger en nærværende, tydelig og samlende dagtilbudsleder, der kan skabe fælles retning, energi og kvalitet. En leder, som sætter fagligheden i spil, styrker samarbejdet og har lyst til at være med til at forme den fortsatte udvikling af vores børnehuse. Ligeledes søger vi en leder, der ser et tæt samarbejde med skolen, som vigtigt fundament for børnenes trivsel.
Du ansættes som leder af begge børnehuse; Nr. Vium Børnehus og Troldhede Børnehus, samt SFO, og du vil i begge børnehuse have et kontor. Børnehusene er placeret med en afstand på ca 6 km. Vi forventer, at du fordeler dit tilstedevær ligeligt imellem de to børnehuse.
Vi søger en leder, der:
Om Nr.Vium Børnehus:
Nr.Vium Børnehus består af børnehave med pt 21 børn, samt vuggestue med pt 12 børn. Børnehuset ligger i et naturskønt område, hvor der er rig mulighed for udendørs aktiviteter – fx kan nævnes en skøn legeplads, samt en bålhytte. Børnehuset har særdeles gode rammer – huset er beliggende i en tidligere, renoveret skole, som også fungerer som det lokale samlingssted. Ligeledes er der multisal, indendørs legeområder osv.
Om Troldhede Børnehus:
Troldhede Børnehus består af børnehave med pt 29 børn, vuggestue med pr 14 børn, samt SFO med pt 42 børn. Børnehuset er beliggende nabo til Nr.Vium-Troldhede Skole i landsbyen Troldhede i Ringkøbing-Skjern Kommune. Børnehuset er placeret i et naturskønt område – tæt på både skov, å og sø, hvilket bl.a. indbyder til mange naturfaglige aktiviteter. Børnehuset råder over en fin legeplads med masser af legemuligheder, og ligeledes er der mulighed for at benytte skolens udendørs arealer, som bl.a. byder på hoppepude, bålhytte, boldbaner osv.
Stillingen er en fuldtids lederstilling med tiltrædelse pr.1. marts 2026.
Ansøgningsfrist: 14.januar 2026
1. samtale: 19. januar, 2026
2. samtale: 26. januar 2026
Vi gør opmærksom på, at der indgår NEO-PI-3 personlighedstest for de ansøgere, der inviteres til 2. samtale. Denne test foretages online den 20/1 inden kl. 23.59 efterfulgt af en individuel online tilbagemelding den 23/1 mellem 08.00 og 13.30. Test og tilbagemelding afholdes af en ledelseskonsulent fra HR & Kommunikation.
For fremvisning, spørgsmål eller andet kan helheds- og skoleleder Dorthe Degnbol kontaktes på mail: dorthe.degnbol@rksk.dk eller mobil: 25 88 44 39
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.