Dagtilbud Hatting søger dagplejer
Vil du give børn en tryg start på livet?
Har du lyst til at arbejde med små børn i en hverdag fyldt med nærvær, leg og udvikling?
Som dagplejer får du mulighed for at gøre en stor forskel i børns første leveår og være med til at skabe de trygge rammer, der danner fundamentet for resten af deres liv.
Hos os bliver du en vigtig voksen i børnenes hverdag. Du støtter deres nysgerrighed, styrker deres udvikling og hjælper dem med at tage de første skridt ud i verden.
Som dagplejer har du typisk fire børn ad gangen. Det giver dig tid og ro til at skabe tætte relationer og til at se og støtte hvert enkelt barn i dets udvikling.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab
Du bliver en del af Dagtilbud Hatting, som rummer både dagpleje, vuggestue og børnehave. Her bliver du en del af et fagligt og kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper og inspirerer hinanden.
Du vil få:
Løbende besøg og sparring
Et tæt samarbejde med kolleger
Et trygt og anerkendende arbejdsmiljø
Mulighed for faglig udvikling gennem møder og temadage
Vi prioriterer samarbejde og fællesskab højt. Derfor mødes vi også på ture i lokalområdet, på legepladser og til fælles arrangementer og højtider. På den måde lærer børnene både hinanden, andre kolleger og daginstitutionen at kende.
Praktiske oplysninger
Arbejdssted: Du arbejder i dit eget hjem
Arbejdstid: Stillingen er på 48 timer om ugen, mandag til fredag.
Arbejdstiden er fleksibel og kan ligge mellem kl. 6.00 og 17.00, afhængigt af børnenes pasningsbehov
Økonomi: Du får et særligt skattefradrag, som dækker udgifter til blandt andet børnenes mad, vedligeholdelse af hjemmet og andre nødvendige udgifter
Godkendelse af hjemmet: For at blive dagplejer skal dit hjem godkendes.
Det betyder, at både inde- og udearealer skal være velegnede til et trygt, stimulerende og udviklende legemiljø for børn. Hvis du går videre i processen, vil vi derfor aftale et besøg i dit hjem inden en eventuel ansættelsessamtale
Hele familien er med: Dit hjem bliver et professionelt pasningstilbud. Derfor skal hele husstanden være indforstået med dette, og der indhentes børneattest på alle husstandens medlemmer over 15 år
Røg- og nikotinfrit hjem: Hjemmet skal være helt røg- og nikotinfrit
Er du interesseret i at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte Peter Wennerberg på telefon 20554220 eller mail pwe@horsens.dk
Hvis du derefter ønsker at søge stillingen, kan du sende din ansøgning via linket nedenfor senest den 26.03.2026.
Vi afholder løbende samtaler.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Stillingen ønskes besat senest den 1. maj 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Horsens Kommune ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.