Vil du stå i spidsen for Danmarks nyeste kulturelle mødested - et nationalt fyrtårn for mental sundhed, matematik, skoleskak og tænksomme fællesskaber på tværs af generationer? Har du blik for kommerciel drift og social impact, eksekverer på gulvet frem for bag en skærm og trives med korte beslutningsprocesser, så er du måske den nye leder af Skakkens Hus - hjernens motionscenter®.
OM SKAKKENS HUS - HJERNENS MOTIONSCENTER®
Organisationen Dansk Skoleskak står bag Skakkens Hus - hjernens motionscenter® på 825 m2 i Sølvgade 15 i København kun 50 m fra Kongens Have. Det bliver både byens nye tænksomme mødested og et nationalt fyrtårn for landets 550 skoler og 75.000 skoleskakspillere samt ramme for Dansk Skoleskaks landskontor, Danmarks største skakbutik og meget mere. I testperioden før ombygningen var 8.000 besøgende forbi og ratede stedet helt i top. Efter endt ombygning er vi klar til at invitere 25.000 årlige besøgende til at spille hjernen og fællesskabet stærkt.
ROLLEN SOM DAGLIG LEDER
Vi tilbyder en enestående central rolle i Skakkens Hus - hjernens motionscenter®, hvor du med reference til ledelsen i Dansk Skoleskak, får ansvar for den daglige drift, værtskab og udvikling af stedet i tæt samspil med engagerede kolleger i Dansk Skoleskak. Du behøver ikke være skakmester, men du skal være entreprenant og brænde for formålet.
OPGAVER
Sikrer at driften af stedet spiller og udvikler sig efter visionerne
Faglig ledelse af et dedikeret team af frivillige og ansatte som en del af Dansk Skoleskak
Hands-on udvikling og ledelse af dit team af medarbejdere og frivillige
Sikrer at alle børn, unge, voksne og ældre føler sig velkomne
Ansvar for aktiviteter, events, Kings Café, skakbutik mv.
KVALIFIKATIONER
Du har sikkert erfaring fra et kulturhus, oplevelsesøkonomi eller detailhandel
Du trives i krydsfeltet mellem det driftsorienterede og det visionære
Du er den der går forrest, og viser hvordan dit team og stedet kan udvikle sig
Besidder et stærkt "eksekverings-gen" - du får tingene til at ske med mange bolde i luften
Arbejder struktureret og kan bevare overblikket, også når det summer af aktivitet
LØN, ARBEJDSTID MV.
Tiltrædelse snarest muligt. Løn efter kvalifikationer.
ANSØGNINGSFRIST
Vi har brug for din korte motiverede ansøgning (1 side til ansøgning - CV gerne længere) senest 20. april 2026. Vi modtager kun ansøgninger og CV elektronisk via Skoleskak.dk/job.
Hør mere om stillingen hos generalsekretær, Mads Jacobsen, mads@skoleskak.dk / 2240 1488.