Vil du stå i spidsen for en lille skole med et stort hjerte, og har du mod på at være med til at forme et nyt ledelsesfællesskab? Vi søger en afdelingsleder med souschef-funktion, som sammen med vores nye skoleleder og resten af ledelsesteamet skal stå i spidsen for børnenes læring, trivsel og det stærke fællesskab på tværs af Nordvang- og Ejbyskolen.
Den 1. august 2026 tager vi hul på et nyt kapitel hos os. Da vi ansætter både vores øverste skoleleder og dig som daglig leder/souschef samtidig, får du en unik mulighed for at definere jeres samarbejde fra start og være en central medspiller i vores nye ledelseshold. Du træder ikke ind i et fastlåst hierarki, men ind i et team på i alt fire ledere, der sammen skal sætte retningen, skabe følgeskab og videreudvikle vores stærke fundament. Du overtager en veldrevet afdeling, hvor du står på skuldrene af en personalegruppe med et stærkt sammenhold og en hverdag, der fungerer.
Om EjbyskolenSom afdelingsleder for Ejbyskolen bliver du leder for en lille og nærværende afdeling (0.–6. årgang) og SFO. Her er atmosfæren helt særlig: man kender hinanden, her skabes nærvær og tryghed, og fællesskabet er en reel styrke. Når du går ind ad døren, er du ikke bare leder; du er en del af et levende og tæt fællesskab, der er dybt forankret i det lokale miljø og har stor opbakning fra forældrene. Du er den, man ser på gangene, den der ser undervisningen, møder forældrene og ikke mindst – sammen med medarbejderne – værner om og udvikler den lokale skole. Skolen har gode faglige resultater, og der er plads til, at du kan præge og styrke Ejbyskolen endnu mere i takt med, at afdelingen vokser.
Vores pædagogiske fundament og din ledelsePå Nordvang- og Ejbyskolen sætter vi konsekvent børnene først. Vi arbejder ud fra en klar ambition om, at alle børn skal blive så fagligt dygtige og socialt kompetente som muligt. Det kræver ledelse, der tør gå tæt på praksis.
Vi arbejder blandt andet med:
Som daglig leder er du den synlige figur på matriklen. Da vores SFO- og klubleder dækker flere matrikler, vil det også være naturligt, at du varetager den løbende ledelse af pædagogerne på Ejbyskolen, når behovet opstår i hverdagen.
Din rolle som souschefUdover det daglige ansvar for Ejbyskolen bliver du souschef for hele Nordvang-/Ejbyskolen. Det betyder, at du er skolelederens tætteste strategiske partner og træder i dennes sted på begge matrikler ved behov. Du får en høj grad af frihed i det daglige, men du er aldrig alene – du er en del af et samlet ledelsesteam, der skal lære hinanden at kende og støtte hinanden i opgaven.
Hvem er du?Vi søger en leder, der er tryg i rollen som selvstændig leder, men som samtidig værdsætter det forpligtende fællesskab.
Vi forventer, at du:
Arbejdssted: Ejbyskolen, Glostrup.
Ansøgningsfrist: Torsdag d. 28. maj med tiltrædelse d. 1. august 2026.
Første samtalerunde afholdes d. 4. juni. Anden samtalerunde afholdes d. 10. juni.
Kontakt og besøg: Du er meget velkommen til at besøge Ejbyskolen. Aftal et besøg via SFO-leder Charlotte Tengmark på 40 26 92 76. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Centerchef Niels Brockenhuus på 29 35 90 48 eller mail niels.brockenhuus@glostrup.dk.
Der indhentes børne- og straffeattest samt referencer i forbindelse med ansættelsen.