Da virksomheden vækster, søger vi en forretningscontroller

fuldtid
Da virksomheden vækster, søger vi en forretningscontroller
  • Det Gamle Apotek A/S
  • Hydrovej 5, 6270 Tønder

Vi er i vækst og har brug for dig, der sikrer at vores økonomiske processer er effektive, korrekte og gennemføres til tiden. Økonomiafdelingen varetager en bred vifte af funktioner i virksomheden og har desuden en stor berøringsflade med resten af organisationen.

Synes du, det er spændende at deltage i udviklingen af nye systemer, brænder du for struktur, og vil du gerne være en del af en virksomhed, hvor der er højt til loftet, men samtidig en flad organisation – så er jobbet på vores kontor i Tønder måske noget for dig?

Dine arbejdsopgaver:

Som vores nye kollega bliver du en central del af økonomiafdelingen, som består af 3 medarbejdere. Du vil blive medansvarlig for implementeringen af et nyt ERP-system herunder implementering af nye EU’sregler indenfor f.eks. emballageregler, ESG  mm. og den løbende opdatering af rutiner og forretningsgange bl.a. omkring lagerregistrering og kalkuler. Sammen med dine kolleger vil din arbejdsdag også byde på opgaver indenfor daglig drift bl.a.:

·         Daglig bogføring af flere selskaber og klargøring til regnskab

·         Konto- og momsafstemninger

·         Opfølgning på debitorer

·         Kreditorbogføring og betalinger

·         Rapportering til bank og bestyrelse

·         Assistance ved udarbejdelse af budgetter

·         Økonomistyring og procesudvikling

Du vil få dit eget område, men skal også kunne vikariere ved f.eks. ferie og sygdom.

Dine kvalifikationer:

·         Du har baggrund som revisor eller i en økonomiafdeling med flere års erfaring

·         Du har erfaring med regnskabsrapportering og økonomisk analyse

·         Du arbejder struktureret og er ansvarsfuld

·         Du er god til at holde hovedet koldt i en til tider travl hverdag

·         Gode dansk- og engelsksprogede færdigheder i skrift og tale

·         Stærke IT-kompetencer, især Excel, samt interesse for AI og automatisering

·         Kendskab til ERP-systemer som Microsoft C5 og Business Central

Det Gamle Apotek tilbyder:

·         Et interessant og udfordrende job i et uformelt og inspirerende arbejdsmiljø

·         En hverdag hvor du får indflydelse på processer samt mulighed for at optimere arbejdsgange i tæt samarbejde med vores regnskabschef og resten af teamet

·         En stor berøringsflade både internt og eksternt

·         En arbejdsuge på 30-37 timer med stor mulighed for fleksibilitet

·         Løn efter kvalifikationer, pension og sundhedsforsikring

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Kan du se dig selv i ovenstående job, ser vi frem til at høre fra dig.

Mail din ansøgning og CV til regnskabschef Janni Friedrichsen på jsf@dga-engros.dk.

Mærk ansøgningen ”Forretningscontroller”.

Vi behandler ansøgningerne løbende.

Log ind