Tag første skridt mod IT-karrieren: Bliv IT-supporterelev hos Cyberdivisionen i Skalstrup Tænk, hvis du kunne slå dig løs hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Cyberdivisionen, og bruge dine evner til at gøre os større og dygtigere. Tænk, hvis du fik mulighed for en målrettet 2-årig uddannelse og var et sted, hvor du kunne udvikle dine færdigheder og give vores brugere den bedste IT-rådgivning.
Så ”Swipe gerne til højre og match med os” – velkommen som ansøger.
Om os: Velkommen til Lokal IT i Skalstrup! Vi er et team på 6 dygtige IT-fagfolk, bestående af en leder samt fem civile IT-supportere.
Vi er fordelt på to lokationer, helholdsvis i Skalstrup og i Ringsted. Vi brænder for levering af IT-support med høj kvalitet.
Udover at håndtere supportopgaver har vi ansvaret for drift og vedligeholdelse af IT-udstyr, mobiltelefoner og AV-udstyr. Vi stræber efter at gøre teknologien tilgængelig og problemfri for vores brugere.
Vores arbejdsdag er præget af tillid, fleksibilitet og frihed under ansvar. Vi tager et fælles ansvar for trivslen, har en uformel omgangstone samt en åben og ærlig dialog. Vi ser frem til at give dig en god uddannelse.
Om stillingen: Du vil deltage i en kombination af undervisning på en erhvervsskole og praktik på din arbejdsplads. Dette giver dig mulighed for at tilegne dig både praktiske og faglige færdigheder, der er nødvendige for at blive en dygtig IT-supporter.
Som en del af Lokal IT vil du dagligt yde support, udføre fejlfinding og fokusere på at levere den bedste support til vores brugere, så de kan udføre deres arbejde.
Efter 2 år hos os vil du som minimum være i stand til at:
- Bidrage til forbedret opgaveløsning og fremdrift
- Træde i karakter, tage initiativ og påtage dig ansvar for egne opgaver og arbejdsdag
- Stå for support af brugerne og opsætning af udstyret
Om dig: Vores forventninger til dig som kommende elev er, at du minimum har gennemført Grundforløb 2, eller gør det inden ansættelsesstart, under Data- og kommunikationsuddannelsen med et tilfredsstillende resultat.
Du er en succes hos os, når du viser ansvarlighed og yder kvalitet. Det er en vigtig værdi i Forsvaret. Det kræver, at du lægger energi i din uddannelse, og at du er en engageret og initiativrig person, som kan lide at samarbejde med andre.
Du skaber værdi hos os, hvis:
- Du stræber efter ekspertise:
Du har interesse i at blive en super god IT-supporter, der løser opgaver med et smil og grundig indsats.
- Du er nysgerrig og engageret:
Du viser en naturlig interesse og dedikation for dine opgaver og projekter.
Og vigtigst af alt, du er cool med at blive ved med at lære og tage ny viden til dig, så du konstant bliver endnu bedre.
Ansættelsesvilkår: Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale Håndværker i Staten. For dig, som er under 25 år bliver din startløn udregnet på baggrund af eventuel tidligere uddannelse og erfaring, men vil minimum udgøre 12.835,67 kr. pr. måned. Er du fyldt 25 år udgør din løn 21.901,58 kr. pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen, under hele ansættelsesforløbet.
Er du nysgerrig? Har du spørgsmål til uddannelsen er du velkommen til at kontakte Leder/IT Allan Smidt på telefon 7281 5064, eller Lærlingekoordinator René Marott på telefon 7281 4325.
Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte, HR-konsulent fra Personelkommandoen på telefon
. Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. De dokumenter du som minimum skal uploade er, din motiverede ansøgning, dit CV, folkeskolens eksamensbevis, Grundforløbsbeviset fra den tekniske skole og eventuelt en RKV, hvis du er over 25 år gammel. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet den på en skole, som udbyder uddannelsen. Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du tage den med til en eventuel samtale, alternativt kan skolen udarbejde en til en mulig ansættelse.
Ansøgningsfristen er den 29. juni 2026. Vi forventer at holde samtaler løbende og efter ansøgningsfristens udløb.
Vi ønsker at byde dig velkommen den 3. august 2026 eller efter aftale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet, og vi administrerer op mod 10 milliarder kroner årligt af det samlede forsvarsbudget. Vi har ansvaret for det samlede forsvar og beredskabs materiel- og IT-systemer, så det er os, der anskaffer, forvalter og bortskaffer alt materiel og IT lige fra kampvogne, krigsskibe og kampfly til computere, kabler og knapper.
Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.
Du kan læse om Forsvaret og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse på www.forsvaret.dk og
www.fmi.dk.