Cyberdivisionen søger IT-supporter til it-element i Hvidovre

fuldtid
Cyberdivisionen søger IT-supporter til it-element i Hvidovre
  • Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
  • Helseholmen 1, 2650 Hvidovre
Har du lyst til at arbejde med IT på en spændende og dynamisk arbejdsplads, hvor du kan realisere din lyst til faglig og personlig udvikling samt have kontakt til mange forskellige mennesker? Så skal du til tasterne og sende os din ansøgning.

Om os
Cyberdivisionen under Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelses er beliggende i Hvidovre og søger en ny IT-specialist til deres IT-element med tiltrædelse snarest. Stillingen er fysisk placeret i Hvidovre og vil være underlagt daglige ledelse fra Svanemøllens Kaserne IT.

IT-elementet er en del af det regionale servicecenter, der dækker Hovedstaden og består for nuværende af et team på en medarbejder (dig) og potentielt 1-2 lærlinge.

Vi løser de lokale IT-opgaver for alle brugere ved Cyberdivisionen. Arbejdsdagene er travle og ord som tillid, selvstændighed og fleksibilitet vægtes højt. Vi ligger stor vægt på, at der skal være et godt og socialt arbejdsmiljø. Det kræver, at du som medarbejder er god til at socialisere og opbygge relationer til de brugere som arbejder i huset hvor du yder support.

Om stillingen
Som IT-medarbejder, kommer du til at varetage mange spændende og alsidige opgaver indenfor drift, support og i særdeleshed logistik. I jobbet giver du vores kunder 1. og 2. level support. Dine arbejdsopgaver vil variere fra enkelte telefonsupportopgaver til personlig kontakt til brugere, med vidt forskellige baggrunde. Derfor er det afgørende, at du befinder dig godt i et job med varierende arbejdsopgaver, hvor du kan tilpasse dig efter brugerens behov og viden.

Du vil komme til at beskæftige dig med en lang række opgaver, herunder:

  • Logistik, vedligeholdelse og drift af lager, optælling og mønstring
  • Installation, vedligeholdelse og optimering af fortrinsvis Microsoft løsninger
  • Klargøring, installation og opsætning af pc og andet IT-udstyr
  • Support til brugerne
  • Fejlfinding på hardware og netværk
  • Brugeradministration.
Faglige kompetencer:

  • Uddannet inden for IT
  • Erfaring inden for logistik er et plus
  • PC hardware
  • Microsoft produkter
  • Kendskab til Remedy er en fordel
  • Kendskab til ITIL er en fordel
Personlige egenskaber
Du er servicemindet og motiveret af at yde support. Det er vigtigt, at du nyder at være faglig specialist og sætter en ære i at give 1. klasses support til medarbejderne. Jobbet kræver, at du har høj selvdisciplin, er udadvendt og imødekommende. Du tager selv initiativ samt ansvar for dine arbejdsopgaver, og du arbejder løsningsorienteret. Forsvaret er for tiden under en stor opbygning, også på IT siden, og derfor er det vigtigt at du kan holde hovedet koldt under pressede perioder samt arbejder struktureret og opretholder en god kommunikation med din daglige leder.

Personlige kompetencer:

  • Robust, struktureret og selvkørende og er i stand til at planlægge din arbejdsdag, samt efterfølgende opfølgning og afrapportering
  • Fremstår seriøs, tillidsvækkende og præsentabel og kan begå dig blandt medarbejderne
  • Kvalitets- og serviceorienteret, kunden i fokus
  • Teamorienteret og kan arbejde på kryds og tværs i organisationen
  • Du er engageret i dit arbejde og ønsker at udvikle dig fagligt, ligesom du er indstillet på, løbende selv at sætte dig ind i nye produkter og teknologier, når det er nødvendigt
  • Du kan planlægge og udføre opgaver selvstændigt ud fra givne rammer
  • Du skal have ”brede skuldre”, når tingene ikke altid lige kører efter planen
  • Vidensdeling og koordinering med de øvrige kolleger
Du skal kunne dansk og engelsk i skrift og tale.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Dit faste arbejdssted vil fysisk være i Hvidovre.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte IT elementleder Jakob Busk på telefon 2712 3097. Alternativt regionschef for lokal IT i hovedstaden Frederik Møller-Madsen på telefon 5148 1024

Har du derimod spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Nordbeck Carlsson på telefon 3266 5716.

Sådan søger du
Du skal sende din ansøgning via nedenstående link senest den 1. august 2025. Kan det ikke lade sig gøre at scanne evt. bilag via linket, er du velkommen til at tage dem med til en eventuel samtale.

Samtaler vil blive afholdt løbende.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) og Cyberdivisionen, er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Log ind