Triplecut i Vejle søger flere dygtige medarbejdere til betjening af CNC-maskiner. Der er tale om faste stillinger på enten aftenhold eller nathold, med opstart snarest muligt.
Arbejdstider
Aftenhold: kl. 14.00 – 22.00
Nathold: kl. 22.00 – 06.00
Dine arbejdsopgaver
Du vil primært arbejde med:
Betjening af CNC-maskiner
Opstilling og klargøring af maskiner
Overvågning af produktionen
Opmåling og kvalitetssikring af emner
Hos Triplecut arbejdes der primært på Mazak- og Okuma-maskiner. Erfaring med programmering er en fordel.
Din profil
Du har erfaring med CNC-maskiner eller lignende produktionsudstyr
Du kan have baggrund som fx maskinarbejder, procesoperatør, industritekniker eller lignende
Du behøver ikke være faglært, men praktisk erfaring er et krav
Du kan kommunikere på minimum engelsk
Hos Triplecut er man åbne overfor forskellige baggrunde – det vigtigste er, at kompetencerne er i orden, og at du har lyst til at indgå i et stærkt team.
Vi tilbyder
Ansættelse i en stabil og veldrevet virksomhed
En arbejdsplads med et familiært og kollegialt sammenhold
Fokus på faglighed, udvikling og trivsel
Beliggenhed i Vejle tæt ved motorvejsafkørsel Vejle Syd
Opstart: Snarest muligt.