Hvis du søger en udfordrende stilling med en dynamisk hverdag blandt gode kolleger, så er stillingen som sagsbehandler i afdelingen G3 i Hærkommandoen nu ledig.
Om os Hærens opgaver og vilkår tilpasser sig løbende den sikkerhedspolitiske og samfundsmæssige udvikling, og på samme måde ændres opgaverne og vilkårene i staben ved Hærkommandoen.
Staben er over for Chefen for Hærkommandoen ansvarlig for: Planlægning, gennemførelse, styring og kontrol af virksomheden i såvel Hærkommandoen som ved Hærkommandoens underlagte myndigheder. Stabens opgaver er kendetegnet ved at rumme mange modsatrettede krav, en høj kompleksitet samt tværgående forpligtelser. Det er et vilkår for ledelse i staben.
Ledelsespraksis i staben ved Hærkommandoen er funderet i Forsvarets ledelses- og værdigrundlag. Det betyder, at vi arbejder ud fra værdierne; troværdighed, tillid, åbenhed, selvstændighed og ansvarlighed, som beskrivende for den adfærd, vi ønsker afspejlet i vores opgaveløsning.
Hærkommandoen er organiseret med en flad G1 – G8 struktur, en Kontrolsektion, en Erhvervsrettet Konstabeluddannelsessektion samt en Ledelsessektion til støtte for Hærens øverste ledelse. Derudover har vi to divisionschefsfunktioner, som koordinerer indsatsen på operations- og uddannelsesområdet hhv. planlægnings- og kapacitetsområdet.
Operationssektionen G3 i Hærkommandoen varetager styrkegenereringsprocessene til Hærens bidrag til internationale- og nationale operationer samt beredskaber. Derudover varetager Operationssektionen ligeledes planlægning og gennemførelse af landmilitære indsættelser i Danmark samt bidrager til mange af Hærens øvrige driftsopgaver.
Hverdagen i sektionen indeholder håndtering af mange dynamiske opgaver i forbindelse med kerneopgaverne omkring bidrag til operationer og beredskaber, men også elementer af drift. Vi skal have overblikket over, hvem der skal indsættes hvor og hvornår og her kommer din store erfaring som sagsbehandler og ikke mindst dit store overblik virkelig i brug.
Der lægges vægt på en uformel omgangstone og frihed under ansvar i opgaveløsningerne.
Om stillingen Stilling som sagsbehandler har til formål at øge sektionens kapacitet mhp. videreudvikling af National Landoperativt Center og styrke Hærstabens evne til at føre operationer i landdomænet.
Dagligdagen i Operationssektionen er meget dynamisk, hvorfor der også vil være mulighed for løbende at bidrage til diverse ad hoc-opgaver, der ligger uden for den fastlagte opgavefordeling i sektionen. Stillingen stiller derfor krav om en høj grad af fleksibilitet og mental agilitet.
Du vil jævnligt skulle deltage i planlægnings- og mødeaktiviteter ved Operationsstaben og internt i Hæren. Der er dog også mulighed for hjemmearbejde og stor fleksibilitet i forhold til stillingens projektfokus og løsning af mere selvstændige opgaver med længere frist.
Mange opgaver vil involvere Hærens øverste ledelse, hvorfor der forventes en høj grad helhedsforståelse og evne til skriftlig sagsfremstilling. Opgaverne kan være alt fra at være med til at få – og ikke mindst bevare – overblikket over, hvordan strukturen skal være i forhold til indsættelse af et bidrag, til forberedelse af hjemtagelsesparader mm.
Om dig Du har allerede et stort netværk og gode relationer i det operative miljø i Forsvaret. Det vigtigste er virkelyst og mod på at fortsætte arbejdet og bevare tilknytningen til Forsvaret og Hæren, og herunder evne og vilje til at påvirke udviklingen af Hærens operative kapabilitet i positiv retning.
Kompetencer:
- Du har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner.
- Du er selvstændig og ansvarsbevidst.
- Du er samarbejdsorienteret og fleksibel, men du er samtidigt vedholdende og evner samtidigt at komme i mål med opgaverne.
- Du er grundig i dit arbejde.
- Du har fokus på at overholde terminer.
- Du trives i en omskiftelig hverdag.
Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Karup
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Operationssektionen (G3), OL Kristian Kold på tlf. 41 387 53 05 og
FKO-H-CHG3@fiin.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 32665521.
Ansøgningsfristen er den 6. april 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. maj 2026
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Hærkommandoen Hærkommandoen er Hærens øverste kommandoenhed og er bosiddende på Flyvestation Karup.
Hærkommandoen direktivgiver og skaber rammerne for Hærens myndigheder og enheder således, at de kan løse deres opgaver. Hærkommandoen er organiseret i en G-struktur (sektioner) fra G1 til G8 og med et Ledelsessekretariat og en Kontrolsektion, der hovedsagligt har til opgave at støtte Chefen og Næstkommanderende i deres daglige styring og ledelse af Hæren.