Chefsekretær til Klinisk Onkologisk Afdeling og Palliativ Enhed – Sjællands Universitetshospital, Roskilde

fuldtid
Chefsekretær til Klinisk Onkologisk Afdeling og Palliativ Enhed – Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Region Sjælland
  • Vestermarksvej 9, 2. sal, 4000 Roskilde

Chefsekretær til Klinisk Onkologisk Afdeling og Palliativ Enhed – Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Vil du være en central drivkraft, der sikrer struktur, overblik og professionel support i en dynamisk afdeling?
Vi søger en engageret, fleksibel og serviceminded chefsekretær til en nøglefunktion tæt på afdelingsledelsen. Du bliver en vigtig sparringspartner og en garant for, at hverdagen fungerer effektivt – både for ledelsen og for hele afdelingen.

Om stillingen

Som chefsekretær indgår du i afdelingens stabsfunktion og refererer til sekretariatslederen. Du får en bred og varieret opgaveportefølje, hvor du både varetager klassiske sekretariatsopgaver og PA-funktioner. Din rolle er central for at sikre koordinering, kommunikation og kvalitet i alle processer, og du sætter en ære i at være på forkant, have styr på detaljerne og også de praktiske elementer for at andres hverdag går op i en højere enhed.

Dine primære opgaver

  • Kalenderstyring og koordinering for ledelsen
  • Daglig håndtering af henvendelser, mails og telefon
  • Forberedelse af møder, dagsordener og referater; både det praktiske og det strategiske
  • Vedligeholdelse af afdelingens hjemmeside og nyhedsbreve
  • Mindre og afgrænsede HR-opgaver i samarbejde med ansættende leder
  • Økonomiopgaver og regnskab i tæt samarbejde med afdelingsledelsen
  • Sekretariatsfunktion for ledermøder og MED-udvalg
  • Håndtering af klage- og erstatningssager samt aktindsigt

Derudover indgår du fleksibelt i løsningen af stabsfunktionens samlede opgaver.

Vi forventer naturligvis ikke, at du kommer med indgående kendskab til alle opgaverne, men vi ønsker at du har mod på at lære nyt og at tilegne dig viden og kompetencer.

Citat fra Ida i afdelingen:

”Jeg startede som ny medarbejder i staben i sommers, og jeg har allerede oplevet et arbejdsfællesskab præget af ligeværdighed, tillid og åbenhed. Mine kollegaer er både fagligt dygtige og ikke mindst utrolig hjælpsomme og inkluderende. Vi støtter hinanden og skaber et miljø, hvor man føler sig set og værdsat. Vi har et tæt samarbejde, hvor vi ikke kun fokuserer på opgaverne, men også på at trives sammen som team. Samarbejdet på tværs af faggrupper er præget af respekt, nysgerrighed og et oprigtigt ønske om at spille hinanden gode. Så tøv endelig ikke med at søge, hvis du ønsker et spændende job med plads til både faglig og personlig udvikling i et trygt og engageret fællesskab.”

Vi søger dig, der…

  • Har lægesekretæruddannelse og gerne en efteruddannelse
  • Har erfaring med administrative opgaver, PA-funktioner og klinisk praksis
  • Er struktureret, kvalitetsbevidst og har situationsfornemmelse
  • Er serviceminded, fleksibel, samarbejdsorienteret og som trives med at være på forkant og at være afdelingens blæksprutte og go-to person i mange sammenhænge
  • Har stærke skriftlige og mundtlige formidlingsevner

Vi tilbyder

  • En central rolle tæt på afdelingsledelsen i en afdeling i løbende udvikling
  • Et stærkt fagligt miljø med fokus på samarbejde og udvikling
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Et godt og trygt arbejdsfællesskab og engagerede kollegaer
  • Hjælp til at skabe et stort netværk både i og udenfor afdelingen

Hvem er vi

Afdelingen er organiseret under Sjællands Universitetshospital (SUH) og har ca. 400 ansatte, repræsenteret på 5 matrikler – hovedsageligt i Roskilde og Næstved. Afdelingen rummer onkologisk behandling, stråleterapi, specialiseret palliativ behandling, en klinik for senfølger efter kræft, en forskningsenhed samt en stabsfunktion og SKA (Sammenslutningen af Kræftafdelinger). I efteråret 2026 flytter størstedelen af afdelingen ind i det nye Sjællands Universitetshospital i Køge.

Afdelingen har stor fokus på inddragelse af patienternes ønsker og behov, sætter det tværfaglige samarbejde meget højt i hverdagen, samtidig med at vi ønsker at yde faglig kvalitet i et arbejdsmiljø præget af tillid, respekt og arbejdsglæde. Vi prioriterer en ordentlig og uformel dialog og samarbejdsform med både patienter, pårørende og kollegaer.

Du bliver en del af staben i afdelingen, og du får et tæt samarbejde med afdelingens ledere og medarbejdere på tværs af faggrupper, afsnit og matrikler. Samarbejdet favner desuden en række medarbejdere og ledere i SUH´s administrative stab, eksempelvis i relation til HR, økonomi, kvalitet, regnskab med flere. Du bliver en del af vores kontorfællesskab i Roskilde, hvor vi er mange fagligheder, der nyder godt af at kunne sparre med hinanden, og aktivt gøre brug af hinandens kompetencer og viden. Vi spiser frokost sammen, og har et godt sammenhold med let til grin og smil.

Stillingen er en fantastisk mulighed for dig, som trives og udvikles med mange relationer både i og udenfor afdelingen, og med mange sideløbende opgaver af forskellig varighed og kompleksitet. For nogle opgaver gælder det, at der er en korte deadlines, andre opgaver varetages løbende, mens andre gentages over tid.

Stillingen er en fuldtidsstilling med ansættelse hurtigst muligt eller efter aftale.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere om stillingen eller hvis du har lyst til at besøge os. Du kan ringe til chefsygeplejerske Helle Gert eller faglig leder Sarah Johansen.

Da vi mener, at det er vigtigt, at du kan få et indtryk af os som arbejdsplads, er du også meget velkommen til at ringe til Ida Vedel, der startede hos i sommer, på tlf.: 47325161.

Ansættelsessted: Klinisk Onkologisk Afdeling og Palliativ Enhed, Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Ansøgningsfrist: 7. januar 2026
Ansættelsessamtaler: Forventet 1. samtale den 14. januar og evt. 2. samtale den 16. januar 2026.
Kontakt: Chefsygeplejerske Helle Gert (tlf.:21460729) eller faglig leder Sarah Johansen (tlf.:29860666)

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Log ind