Chefkonsulent til Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitet

deltid
Chefkonsulent til Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitet
  • Aarhus Universitet
  • Olof Palmes Allé 43-45, 8200 Aarhus N
Klinisk Epidemiologisk Afdeling ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en chefkonsulent til klinisk biostatistik pr. 1. marts 2026 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en tidsubegrænset 20% stilling.
 

Institut for Klinisk Medicin

Som chefkonsulent med personaleansvar på Institut for Klinisk Medicin bliver du en del af det formentlig største sundhedsvidenskabelige forskningsinstitut i Danmark. Den kliniske forskning dækker alle de lægefaglige specialer og foregår i samspil med universitetshospitalet og regionshospitalerne i Region Midtjylland. Vi råder over ca. 30.000 kvm moderne forskningsfaciliteter til eksperimentel kirurgi og medicin, dyrefaciliteter samt avancerede scannere. Instituttet har det overordnede ansvar for kandidatuddannelserne i medicin og i molekylær medicin. På instituttet er vi ca. 670 videnskabelige medarbejdere, 500 ph.d.-studerende og 160 teknisk/administrative medarbejdere, der samarbejder på tværs af fagområder. Som chefkonsulent vil du komme til at arbejde på Aarhus Universitetshospital eller et andet hospital i Region Midtjylland. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.

Klinisk Epidemiologisk Afdeling

Klinisk Epidemiologisk Afdeling er en højt specialiseret forskningsafdeling, som arbejder med klinisk epidemiologi på internationalt niveau. Afdelingen er oprettet i et samarbejde mellem Region Midtjylland, Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. Hovedparten af afdelingens finansiering kommer fra kontraktforskning og eksterne fondsbevillinger.

Organisatorisk består afdelingen af en driftsdel (anvendt epidemiologi) og en forskningsdel. Driftsdelen løser opgaver for Region Midtjylland og Aarhus Universitetshospital samt for forskningsdelen. Cheflægen er leder af og har ansvaret for driftsdelen. Lærestolsprofessoren, der leder afdelingens forskning, har det overordnede ansvar for præ- og postgraduat undervisning, kontraktforskning, forskeruddannelse, forskningsøkonomi og administration samt forskningsfaciliteter.

Klinisk Epidemiologisk Afdeling har mere end 100 personer tilknyttet, heraf ca. 25 ph.d.-studerende. Den øvrige medarbejderstab består af læger, andet sundhedsfagligt personale, biostatistikere og administrative medarbejdere. Der er p.t. mere end ti nationaliteter repræsenteret i afdelingen.

Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.

Dine arbejdsopgaver

Som chefkonsulent med personaleansvar er din primære opgave den daglige ledelse af den biostatistiske afdeling, der har daglig arbejdsplads i Ungarn. Afdelingen har en ”søsterafdeling” på Klinisk Epidemiologisk Afdeling i Aarhus, hvorfor der er et tæt samspil Du vil derfor have et stort medansvar for den biostatistiske enheds overordnede arbejdsplanlægning og leveringer. Du medvirker til at sikre fremdrift inden for det biostatistiske forsknings- og analyseområde samt at sikre faglig udvikling i enheden. I dit daglige arbejde har du et tæt samarbejde med afdelingens forskere og professoren i data science.

Dine opgaver vil primært bestå af:
  • Den daglige personaleledelse af den biostatistiske enhed.
  • Sikre et godt arbejdsmiljø og forbedre effektiviteten og integreringen imellem grupperne, blandt andet ved at strukturere arbejdet, bevare overblikket og monitorere afdelingens aktivitet.
  • Uddelegere opgaver baseret på medarbejdernes styrker og facilitere faglig udvikling.
  • Understøtte forskningsudviklingen i gruppen samt medvirke til udarbejdelse af en udviklings- og forskningsstrategi.
  • Opretholde en høj grad af kommunikation og service i forhold til levering af opgaver til såvel kontraktforskningsdelen som til den øvrige forskning i afdelingen.
Du refererer til lærestolsprofessoren i Klinisk Epidemiologisk Afdeling.                                                                                                                                                                                      

Dine kompetencer

  • Du har en relevant uddannelse på kandidatniveau inden for biostatistik.
  • Du har praktisk erfaring fra tidligere ansættelser på forskningsområdet.
  • Du har erfaring med personaleledelse, drift og arbejdstilrettelæggelse.
  • Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
  • Vi forventer, at du taler og skriver flydende engelsk.

Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte lærestolsprofessor Henrik Toft Sørensen på tlf.: +45 87168063.

Arbejdsstedet er Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Olof Palmes Allé 43-45, 8200 Aarhus N, Danmark.
 



Ansættelsesgrundlag


Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant overenskomst. 


Ansøgning


Din ansøgning skal indeholde følgende:
  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Log ind