Er du klar til at videreudvikle dine ledelsesmæssige færdigheder som chef for et tværfagligt hold af sikkerhedsspecialister? Synes du mennesker og sikkerhed er spændende? Og vil du være med til at tage ansvar for at beskytte FE og FE’s medarbejdere? Så har vi en spændende chefstilling i Afdelingen for Intern Sikkerhed.
Du får udfordringer og plads til at udvikle dig I en tid, hvor trusler kan komme fra alle kanter, er du som chef for sikkerhedssamtaler den centrale drivkraft i arbejdet med FE’s personalesikkerhed.
Området for sikkerhedssamtaler ligger i Afdelingen for Intern Sikkerhed og har ansvaret for:
- Gennemførelse og udvikling af sikkerhedssamtaler, baggrundsundersøgelser og risikovurderinger.
- Udarbejdelse af koncepter, retningslinjer og beslutningsoplæg på personale og sikkerhedsområdet.
- Koordinering af interne og eksterne samarbejder
Det betyder, at du får en spændende og til tider travl hverdag, hvor du balancerer driften af sikkerhedssamtaler og -undersøgelser med ansvaret for at udvikle, kvalificere, prioritere og sætte retning.
Afdelingen for Intern Sikkerhed beskæftiger sig også med fysisk sikkerhed, vagt og intern drift. Og du vil indgå i afdelingens ledergruppe, hvor du forventes at bidrage til afdelingens strategi og udvikling.
Som ny chef for samtalefunktionen skal du stå i spidsen for et lille, men fagligt mangfoldigt team af samtalespecialister, som har et bredt udsnit af drifts- og udviklingsopgaver indenfor personelsikkerhed, herunder forskellige former for sikkerhedssamtaler. Det er en mindre funktion, som består af forskellige fagligheder, som du med god personaleledelse og kommunikation leder i en krævende tid.
Din hverdag vil være dynamisk og dine opgaver vil blandt andet være at lede, motivere og udvikle et allerede velfungerende og sammentømret team, samtidig med at du driver udviklingsprocesser ud fra et stærkt fagligt afsæt og en struktureret tilgang.
Et vigtigt element i din hverdag vil være at udbygge samtalefunktionens samarbejde i og udenfor FE, ligesom du skal sikre at opgaver af sikkerhedsmæssig betydning bliver løst på tværs af FE.
Vi har et fælles ledelsesgrundlag med tilhørende rolle- og kompetencebeskrivelser. Ledelsesgrundlaget retter sig mod alle ledelsesniveauer i organisationen. Du skal som chef kunne balancere mellem strategisk ledelse vs driftsledelse, relationel ledelse vs faglig ledelse og tværgående ledelse vs linjeledelse.
FE har fire ledelsesværdier, som du i dit daglige virke skal understøtte:
- Vi arbejder som ét FE.
- Vi udfordrer og udvikler os.
- Vi tager ansvar og eksekverer.
- Vi transformerer FE.
Hvis du er kandidat til en lederstilling i FE vil du få et indblik i vores fælles ledelsesgrundlag. Vi arbejder med ledelsesgrundlaget lige fra udvælgelsesprocessen og hele vejen i en karriere som leder i FE. Bliver du ansat som leder i FE kan du forvente en løbende lederudvikling - lige som vi også forventer af dig, at du udvikler dig løbende.
Der indgår personligheds-assessment i ansættelsesforløbet.
Du og din baggrund er vigtig Du har en relevant videregående uddannelse og erfaring med personale-/sikkerhedsarbejde, gerne i en offentlig eller sikkerhedsrelevant organisation.
Vi søger en kommunikativt stærk leder, der kan inspirere, drive og skabe følgeskab. Du synes altså mennesker er spændende - både dem du leder og dem samtalefunktionen holder samtaler med.
Din handlekraft gør dig i stand til hurtigt at træffe beslutninger, mens din erfaring med projekt og forandringsledelse sikrer, at du kan planlægge, implementere og følge op på større initiativer uden at miste fokus på den daglige drift.
Derudover forventer vi, at du har høj integritet og en evne til at håndtere følsomme oplysninger. Kendskab til sikkerhedsgodkendelser, persondata og forvaltningsret vil være en fordel.
Du skal kunne dokumentere, at du er en god personaleleder og har veludviklede relationelle kompetencer. Derfor kan du samarbejde effektivt og behageligt i alle retninger, og du bidrager til, at alle omkring dig har gode arbejdsdage. Du sætter stor pris på dine kolleger og bidrager til et godt arbejdsmiljø. Du rummer personlige forskelligheder og har blik for den enkelte medarbejders viden, kompetencer og udviklingspotentiale. Som leder er du anerkendende, inddragende og ambitiøs.
Endelig er du også opmærksom på, hvordan samtalefunktionens arbejde indgår i en sammenhæng, der skaber værdi for FE. Du vil få en bred kontaktflade, og vi lægger derfor vægt på, at du som person kan opbygge og fastholde vigtige relationer, og at du evner smidigt tværgående samarbejde i alle retninger.
Din nye arbejdsplads Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.
Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.
Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.
Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.
Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.
Sådan søger du stillingen Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 22. marts.
Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 14 og 15 og stiler mod en ansættelse fra 1. juni. 2026 Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 33 32 55 66, lokal 2219, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.
Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores beretning ”INDBLIK”, hvor du bl.a. kan få oplysninger om FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige forhold.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.