Chauffører søges til Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

deltid
Chauffører søges til Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
  • Fødevarestyrelsen Århus
  • Oluf Palmes Allé 18G, 8200 Aarhus
Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri søger chauffører på deltid til transport af prøver med udkørsel fra Øst (Glostrup), Syd (Vejen) og Nord (Aahus).

Opgaver
Arbejdsopgaverne vil være afhentning og transport af prøver m.m. fra Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kontorer, slagterier og samarbejdspartnere primært styrelsens laboratorie i Ringsted.

Der gælder følgende for udkørselsstederne:

Glostrup, mandage og torsdage i tidsrummet ca. fra kl. 19.00 til 23.00, men tiden kan variere alt efter, hvor mange steder, der skal afhentes prøver og hvornår det kan lade sig gøre. Minimums timetal 2 x 4 timer ugentligt.

Vejen, fredage i tidsrummet ca. fra kl. 13.00 til 18.00, men tiden kan variere alt efter, hvor mange steder, der skal afhentes prøver og hvornår det kan lade sig gøre. Minimums timetal 1 x 5 timer ugentligt.

Aarhus, onsdage og fredage i tidsrummet ca. fra kl. 09.00 til 16.00, men tiden kan variere alt efter, hvor mange steder, der skal afhentes prøver og hvornår det kan lade sig gøre. Minimums timetal 2 x 5 timer ugentligt.

Transporten er som oftest et samarbejde imellem 3-4 chauffører, der selv aftaler mødesteder og tidsplaner.

Transporten foregår i styrelsens tjenestebiler (varevogne), som er indrettet specielt til denne opgave bl.a. med køl. Tjenestebilerne er placeret ved styrelsens kontorer, hvor de skal afhentes og afleveres.

Vi forventer også, at du vil være villig til at afløse på andre dage ved ferie eller sygdom.

Om dig

  • Du bor i en afstand, så du maksimalt har omkring 30 min til tjenestestedet
  • Du har relevant erfaring og er i besiddelse af lille kørekort
  • Du kan tale og skrive dansk
  • Du kan fremvise en straffeattest, hvis du kommer i betragtning til jobbet
  • Du er i fysisk form til at kunne færdes på trapper og løfte op til 15 kg
  • Du er en stabil og fleksibel person, som har lyst til at varetage denne arbejdsopgave, der har stor betydning for styrelsens analysevirksomhed
Om os
Du vil indgå i et team af chauffører placeret ved styrelsens afdelinger i Aarhus, Vejen og Glostrup. Dette team varetager alle styrelsens transportopgaver mellem vores afdelinger i hele landet og imellem alle slagterier samt laboratorier. Transportopgaverne organiseres af styrelsens prøvetransport i Aarhus, og du vil komme til, at referere til en koordinator i denne enhed.

Prøvetransporten er en del af styrelsens akkrediterede prøveudtagning. Vi lægger vægt på ordentlighed og godt humør. Du vil blive en del af vores ansigt udadtil og være med til at bibeholde vores gode arbejdsmiljø indadtil.

Hvornår skal du starte?
Der er brug for dig snarest mulig og gerne den 1. juli 2026.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker efter den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Finansministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F) samt OAO-S-fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisation.

Sådan ansøger du
Vi glæder os til at modtage din ansøgning sammen med CV, kopi af eksamensbevis og andre relevante bilag via vores online rekrutteringssystem senest den 15. juni 2026

Ansættelsessamtaler afholdes i Aarhus.

Vil du vide mere
Du kan læse mere om at arbejde i Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri på Vi arbejder for føden - og vi har brug for dig - Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kørselskoordinator for Prøvetransporten Heidi Ruders Høeg på tlf.nr. 72 27 54 99.



Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Log ind