Chauffør til udkørsel af betonvarer | IBF Ejby

fuldtid
Chauffør til udkørsel af betonvarer | IBF Ejby
  • Ikast Betonvarefabrik A/S
  • Industrivej, 29, 5592 Ejby

Bliv en del af et stærkt team med stor kundekontakt og søg stillingen som chauffør i Ejby, hvor vi lige nu mangler en chauffør til udkørsel af betonvarer som belægningssten, fliser og kantsten.

Hverdagen som chauffør
Fra forsædet på lastbilen bliver du det vigtige bindeled mellem salgsafdelingen eller byggemarkedet og vores kunder. Du leverer ofte til større byggepladser og anlægsprojekter, men også til private boligejere. Din hverdag er en god afveksling mellem kørsel og levering - perfekt til dig, der bliver glad af at levere service i topkvalitet, men samtidig vil være din egen herre bag rattet. Med lun humor er du imødekommende, positiv og bringer god energi ud til kunderne.

Egen lastbil med god komfort
Du får din egen lastbil (forvogn/hænger), en Volvo FM-460 med Palfinger kran 23 TM. Du skal derfor have krancertifikat til denne størrelse eller større (dvs. Kran C/CE). Vi kører i en nyere opdateret vognpark. Bilens navigationsanlæg TomTom Webfleet guider dig fra levering til levering, ligesom du i løbet af dagen også er i kontakt med kørselsafdelingen, der med god erfaring sammensætter dagens rute til dig. 

Ordnede forhold
Du bliver en del af en uhøjtidelig arbejdsplads med tilbud om sundhedssikring og personaleforening. Lastbilen har hjemmeadresse på vores lokation i Ejby, hvorfra din dag altid vil starte og slutte.

Vil du høre mere?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Heine Holten på tlf. 7213 4081 

Om IBF
IBF er en dansk, familieejet produktionsvirksomhed med stolte traditioner og stærke værdier. Vi er specialister i beton og arbejder målrettet for at udvikle mere bæredygtige løsninger til fremtidens byggeri. Med fokus på ansvarlighed har vi sat os et ambitiøst mål om at reducere CO2-udledningen i koncernen med 70% inden udgangen af 2030, og vi har allerede nu produkter indenfor både belægning, afløb og fabriksbeton med markante CO2-reduktioner. F.eks. har vi reduceret CO2-udledningen fra en grå Modulflise 40x40x5 med 34% ift. produktionen i 2021.

Hos os er handlekraft, ansvar og respekt grundlaget for samarbejdet – og vi gør os umage for at levere kvalitet hver eneste dag. Vi har et stærkt sammenhold, en uformel tone og et arbejdsmiljø, hvor alle bidrager og løfter i fællesskab. Vi tror på, at forskellighed er en styrke – og måske er det netop dig, vi mangler på holdet.

Log ind