Chauffør til interne flytte- og serviceopgaver - Center for Ejendomme

fuldtid
Chauffør til interne flytte- og serviceopgaver - Center for Ejendomme
  • Center for Ejendomme
  • Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
Den regionale Enhed for Transport og Flådestyring har været i massiv udvikling de seneste år.

Vi søger derfor tre erfarne flyttechauffører, til vores ny flytte- og serviceteam. Hvis du brænder for gode kundeservice, høj kvalitet i flytte- og transportopgaver, er du måske vores nye teamkollega i Center for Ejendomme (CEJ), Enhed for Transport og Flådestyring?

Om stillingen
Flytteopgaven er en ny gren af Transport og Flådestyrring. Du bliver en del af et team på tre kollegaer og en teamleder.

Teamet skal sammen opbygge gode kunderelationer, gennem høj kvalitet i opgaveløsningen. Da det er et nyt område, er det vigtigt at du er fleksibel, og imødekommende ift. kundens ønsker.

Teamets præstationer skal skabe grundlaget for, at vi bliver den foretrukne samarbejdspartner, når der skal udføres interne flytteopgaver på alle regionen.

Fordi vi betjener Region Hovedstadens hospitaler, som er i drift døgnet rundt, ligger vagterne spredt over det meste af døgnet, men hovedsagelig i tidsrummet 05.00 - 17.00.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Interne flytteopgaver for regionens hospitaler
  • Opgaven indeholder lette serviceopgaver (nedtagning af whiteboards, it-udstyr etc.)
  • Kørsel af møbler og udstyr mellem Regionens matrikler
Hvis der ikke er flytteopgaver, skal du kunne indgå i følgende opgaver:

  • Kørsel med forvogn og trækker/trailer mellem regionens virksomheder og hospitaler
  • Transport af medicin, sterilvarer, vasketøj, forbrugsstoffer o.a.
  • Op- og aflæsning af gods i bure
  • Diverse ad hoc-opgaver fra og til regionens virksomheder og institutioner
Om dig
Vi forventer at du har kørekort til C+CE, flyttechauffør uddannelsen, førerbevis, EU-bevis samt en ren straffeattest.

Hvis du har ADR Grundkursus, er det en fordel. Du skal have erfaring i kørsel med forvogn og trækker/trailer og et godt geografisk kendskab i hovedstadsområdet og gerne mere.

Vi lægger vægt på, at du:

  • er en god kollega
  • er udadvendt og positiv
  • udviser ansvarlighed og engagement i udførelsen arbejdet
  • har sans for helheden og møder vores kunder på en positiv og konstruktiv måde
  • kan holde hovedet koldt
  • kan formulere dig klart på dansk - både skriftligt og mundtligt
  • er fortrolig med brug af smartphones, som vi anvender i driften
Vi er synlige og repræsenterer for vores enhed Transport og Flådestyrring i Region Hovedstaden, derfor forventer vi, at du er servicemindet, kvalitetsbevidst og ansvarsfuld i udførelsen af arbejdet.

Se detaljeret stillingsbeskrivelse i vedhæftet bilag her.

Om Transport og Flådestyring
Transport og Flådestyring udvikler logistik og leverer transport til regionens hospitaler, behandlingssteder og praktiserende læger med ansvar for en essentiel del af driften i vores sundhedsvæsen.

Vi arbejder indenfor regionens plan for realisering af FN’s Verdensmål og er derfor i gang med grøn omstilling af regionens cirka 400 køretøjer til CO2-neutrale drivmidler - vi er godt på vej. Du bliver kollega til cirka 100 chauffører, fordelt på teams med faste opgaver, og en stab på godt 20 personer som tager sig af logistik, kørselsdisponering, flåde- og kvalitetsstyring, vagtplanlægning og ledelse.

Vi synes, vores opgave giver mening, hver dag, fordi det handler om patienter og liv - vil du være med til at løse den?

Vi tilbyder
Ordnede forhold og et godt, uformelt arbejdsmiljø med høje ambitioner og kollegaer i alle aldre og køn. Vi har fokus på trivsel og stræber efter en arbejdskultur, der giver arbejdsglæde, sammenhold og kvalitet i arbejdet.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Henrik Thomsen henrik.thomsen02@regionh.dk eller teamleder Morten Pors Nielsen morten.pors.nielsen@regionh.dk

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst (3F Offentlige).

Stillingen er fuld tid på i gennemsnit 37 timer/uge. Vi arbejder med vagt-rul og vagter af fast længde, men der kan forekomme overarbejde, hvis driften kræver det.

Mødested: Primært Gentofte eller Herlev, men som ansat i Region H kan kørsel udgå fra andre lokationer.

Du får udleveret arbejdstøj, mobiltelefon og værnemidler (sikkerhedssko), som du benytter i arbejdstiden.

Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning og et CV via vores online rekrutteringssystem.

Ansøgningsfristen er den 15. marts 2026. Der vil løbende blive afholdt samtaler.

Om Center for Ejendomme
CEJ udvikler og vedligeholder Region Hovedstadens ejendomsportefølje på ca. 2 mio. kvadratmeter, med alt fra fredede ejendomme til byggeri af supersygehuse. Vi etablerer og vedligeholder de fysiske rammer, så patienterne føler sig velkomne og godt tilpas når de møder regionens sundhedsprodukter. Og så vores 45.000 ansatte har de bedst mulige rammer at arbejde i. Desuden varetager vi indkøb-, lager- og logistikopgaver.

Se og læs mere om Center for Ejendomme her.

Log ind