Center for Rehabilitering og Forebyggelse i Gentofte Kommune søger ergoterapeut og fysioterapeut til vikariat i Team multisygdom og funktionsnedsættelse.
Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi har fokus på at hjælpe hinanden. Vi føler os som et hold, der sammen sætter borgernes ressourcer i spil på den bedst tænkelige måde. Vi gør det i en ramme, hvor humor, fællesskab og omsorg for hinanden er fællesnævner i hverdagen.
Vi arbejder i tværfaglige borgerteams, som sammen har ansvaret for borgerens rehabiliteringsforløb.
Dine kollegaer er ergo- og fysioterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygehjælpere, farmakonom, vagtplanlæggere samt læge og kliniske undervisere.
Arbejdsopgaver:
Stillingen er på fuld tid. Du arbejder i vagtplan, hvor der ca. hver 2. uge er en senvagt til kl. 17.30 samt 4 – 5 weekendvagter på et år, samt helligdage, hvor der laves separat skema. Mandag efter en weekendvagt er der indlagt en fridag.
Rehabilitering foregår 24 timer i døgnet og alle dage, men opslaget omhandler arbejdstid i dagtimer. Vi er sammen om opgaveløsningen på afsnittet således, at ikke alle opgaver er fagspecifikke, men alt skal ses i forhold til at borgerens rehabilitering er i centrum. Genoptræningen foregår enten individuelt eller på hold på afsnittet eller i træningssalen på Center for Rehabilitering og Forebyggelse. Individuel træning kan også foregå i borgerens eget hjem eller i nærmiljø et, hvis det vurderes som den bedste faglige løsning.
Vores borgere er multisyge. De har mistet funktionsniveau og har behov for vores kompetencer, så de hurtigst muligt kan træne sig hen mod deres tidligere funktionsniveau. Derfor søger vi dig med interesse i tværfaglig rehabilitering, som sætter en ære i at indgå i det tværfaglige borgerteam på lige fod med andre faggrupper. Vi holder tværfaglige borger/pårørende møder samt borgerkonferencer, som vi forventer du tager aktivt del i.
Derudover ønsker og forventer vi, at du udover din faglige viden som ergoterapeut / fysioterapeut bidrager med:
Vi tilbyder:
Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning, hvor du skriver lidt om, hvorfor rehabilitering lige er dig.
Ønsker du nærmere uddybning af, hvad det er vi søger, eller du vil se stedet inden du sender din ansøgning, er du velkommen til efter aftale at komme og besøge os til en uforpligtende snak.
Løn-og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.
I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der indenfor Social- og Sundhedsområdet skal indhentes straffeattest.
Det ene vikariat løber til udgangen af december måned 2026.
Det andet er et barselsvikariat, som foreløbig også løber året ud.
Ansøgningsfrist 15. marts 2026 og der afholdes løbende samtaler.
Ønsker du yderligere information, så kontakt
Tværfaglig leder for Team Multi
Sus Forsberg Fagerberg
Mobil nr. 91174184