Hvordan sikrer vi høj faglig kvalitet, fælles retning og sammenhæng i indsatserne, når et center rummer mange tilbud, målgrupper og fagligheder? Hvordan omsætter vi et fælles metodegrundlag til praksis – tæt på borgernes hverdag? Center for Psykiatri og Handicap i Vordingborg Kommune opretter en ny stilling som tværgående faglig leder med ansvar for at styrke og fastholde centrets fælles faglige ståsted. Stillingen er en del af en justering af ledelsesorganiseringen og skal bidrage til mere ledelse af faglighed, større sammenhæng i borgerforløb og en tydeligere fælles retning på tværs af centerets tilbud.
Centeret er solidt fagligt funderet, hvor det faglige arbejde er forankret i et fælles Metodehus, som beskriver sammenhængen mellem kerneopgaven, faglig tilgang og konkrete metoder i praksis. Metodehuset tager afsæt i borgernes ressourcer, behov og livssituation og skal sikre et fælles sprog og en fælles forståelse på tværs af pædagogiske, socialfaglige og sundhedsfaglige indsatser.
Du vil blive leder for 10-15 medarbejdere i en afdeling, som får et tværgående ansvar for at understøtte og udvikle den faglige kvalitet i centrets tilbud i tæt samarbejde med centerlederen og 19 afdelingsledere, som har det lokale faglige ansvar.
Opgaverne omfatter blandt andet at: - Sætte og fastholde en tydelig faglig retning, der giver mening i praksis.
- Understøtte anvendelsen af centrets metoder herunder Neuropædagogik, KRAP og TEACCH, FFB og VUM 2.0 som bærende metodiske fundamenter, der tilsammen skaber et fælles sprog, fælles forståelse og højt fagligt niveau i hele organisationen.
- Være faglig sparringspartner for ledere og medarbejdere ved behov for støtte, justering eller ny retning i indsatserne til den enkelte borger.
- Følge og understøtte faglig kvalitet på tværs af tilbud, herunder tidligt fokus på udfordringer.
- Skabe rammer for faglig refleksion, læring og vejledning i både daglig praksis og planlagte udviklingsforløb.
- Udvikle fælles standarder og arbejdsgange, der sikrer klarhed, ensartethed og kvalitet.
- Sikre sammenhæng mellem pædagogiske, socialfaglige og sundhedsfaglige indsatser, så borgerne oplever én samlet indsats.
- Bidrage aktivt til implementeringen af centrets sundhedsstrategi for at sikre Lighed i Sundhed.
- Tæt samarbejde med de konsulenter, som er ansat på myndighedsområdet.
Formålet er samlet set at skabe mere ledelse af faglighed, større sammenhæng for borgerne og stærkere fagligt samarbejde på tværs af hele Center for Psykiatri og Handicap med fokus på at udvikle de tilbud, borgerne har brug for.
Ledelse af den tværgående faglige enhed: Du vil få personaleansvar for 10-15 medarbejderne i den tværgående faglige enhed. I enheden er der fagkoordinatorer, sygeplejersker og psykologer. Den tværgående faglige enhed arbejder udadrettet og tæt på tilbuddene.
Du vil blive en del af et center med ca. 600 medarbejdere og 44 forskellige tilbud inden for det specialiserede område. De fleste af tilbuddene er til voksne, men vi har også fire tilbud til børn og unge.
Det indebærer, at du: - Udvikler medarbejdernes faglige kompetencer og understøtter deres opgaveløsning.
- Skaber en kultur præget af psykologisk tryghed, faglig nysgerrighed og åben dialog.
- Har fokus på trivsel, tydelighed og fælles retning.
- Understøtter samarbejde med afdelingsledere, myndighedsområdet og sundhedsfaglige aktører.
- Sikrer, at den tværgående faglige enhed skaber konkret værdi i tilbuddene gennem sparring, metodeimplementering, introduktion af nye medarbejdere og kvalitetssikring.
Læs mere om centerets faglige tilgange her:
https://www.psykiatrihandicap.vordingborg.dk/tilgange Faglig baggrund: - Uddannet pædagog eller anden relevant socialfaglig grunduddannelse.
- Solid forståelse for pædagogisk praksis.
- Evne til at arbejde i krydsfeltet mellem pædagogisk, socialfaglig og sundhedsfaglig praksis.
- Lederuddannelse på diplomniveau eller tilsvarende.
- Erfaring med udviklings- og implementeringsopgaver.
Ledelseskompetencer: - Erfaring med personaleledelse.
- Tydelig, involverende og tillidsbaseret ledelsesstil.
- Evne til at skabe retning og følgeskab i forandringsprocesser.
- Analytisk tilgang kombineret med handlekraft.
- Empatisk, dialogorienteret og beslutningsdygtig.
- Forståelse for hvad det vil sige at arbejde i en kommune, og at fungere i en politisk og økonomisk styret organisation
Personlige værdier: * Arbejder med respekt og tro på menneskers udviklingsmuligheder.
* Skaber relationer og samarbejde gennem tydelig kommunikation og faglig integritet.
* Er lyttende, udviklingsorienteret og handlekraftig.
* Arbejder i overensstemmelse med kommunens værdier: Synlighed, Respekt, Udvikling, Dynamik og Dialog
Center for Psykiatri og Handicap har nedsat et ansættelsesudvalg, som består af Centerchef, Centerleder, afdelingsleder, TR og medarbejdere.
Der er ansøgningsfrist mandag d. 23. marts 2026.
Samtaleforløb: - 1. samtale tirsdag d.14. april, 2026
- 2. samtale torsdag d. 27. april, 2026
- Test vil indgå mellem 1. og 2. samtale
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst eller efter aftale med relevante faglige organisationer.
Yderligere information
På vores hjemmeside
www.vordingborg.dk kan du finde yderligere information om kommunens politiske og administrative organisering, politikker mm.
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Centerleder
Line Baltzer på tlf. 40 35 07 90 eller lrhn@vordingborg.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vordingborg KommuneVordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.
Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!