Campingmedarbejder til Helsingør Camping

fuldtid
Campingmedarbejder til Helsingør Camping
  • Helsingør Camping og Vandrehjem
  • Strandalleen 2, 3000 Helsingør
Campingplads medarbejder

Campingmedarbejder søges til Helsingør Camping/vandrerhjem
Brænder du for god service, har du flair for værtskab og trives du med en hverdag fyldt med glade gæster og alsidige opgaver? Så er det måske dig, vi søger til vores team på Helsingør camping og vandrerhjem.
Om jobbet
Som Campingmedarbejder bliver du en vigtig del af gæsternes oplevelse. Du vil få en alsidig hverdag med både praktiske og serviceorienterede opgaver.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
  • Værtskab og gæsteservice i reception og på pladsen
  • Ind- og udtjekning af gæster
  • Information og vejledning til danske og udenlandske gæster
  • Ledelse af rengørings medarbejdere for fællesfaciliteter og hytter
  • Drift- og tekniske opgaver (mindre vedligehold, tilsyn med faciliteter m.m.)
  • Sikre at pladsen fremstår indbydende og velholdt
Vi forventer, at du:
  • Har naturligt flair for service og værtskab (kendskab til Microsoft 365 )
  • Ansvarsbevidst og gerne med håndværker kendskab
  • Taler dansk og gerne engelsk (tysk er en fordel, men ikke et krav)
  • Kan arbejde selvstændigt og tage initiativ
  • Trives med både praktiske og menneskelige opgaver
  • Er fleksibel i forhold til arbejdstider (meget arbejde foregår weekender og ferier)
  • Afspadsering primært i vinterhalvåret
  • Har kørekort og kendskab til byen
Vi tilbyder:
  • En spændende og alsidig arbejdsplads i naturskønne omgivelser
  • Et uformelt og positivt arbejdsmiljø
  • Tæt kontakt med glade feriegæster
  • Oplæring i bookingsystem
Stillingen er efter gældende overenskomst med halinspektørforeningen.
Send din ansøgning via knappen ”Send ansøgning”, som du finder herunder. senest 7. april.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Leder Michael Hansen tlf. 49284941.bedst kl. 11-13 eller på mail : mih60@helsingor.dk
Helsingør Kommune kræver, at der indhentes en straffe- og børneattest for den ansøger, der påtænkes ansat, og denne indgår i den samlede afsluttende vurdering.
Vi glæder os til at høre fra dig!

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

Log ind