Cafémedarbejder eller køkkenmedhjælper til caféen på Esbjerg Sygehus – få et meningsfuldt weekendjob med service, ansvar og stærkt fællesskab

deltid
Cafémedarbejder eller køkkenmedhjælper til caféen på Esbjerg Sygehus – få et meningsfuldt weekendjob med service, ansvar og stærkt fællesskab
  • Compass Group Danmark A/S
  • Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

Er du klar til at gøre en forskel for patienter, pårørende og ansatte på Esbjerg Sygehus – og samtidig få gode kollegaer og en meningsfuld arbejdsdag?

Så er det måske dig, vi leder efter.

Hverdagen hos os
Vi driver en hyggelig café og kiosk i forhallen på Esbjerg Sygehus, som har åbent alle ugens dage og fungerer som et naturligt samlingspunkt for patienter, pårørende og personale.

Her serverer vi blandt andet lækre sandwich, smørrebrød, panini, franske hotdogs, salater og mindre varme retter som supper og frikadeller – og supplerer med et udvalg af kioskvarer som aviser, magasiner, slik og drikkevarer.

Du bliver en del af et lille team med god stemning og plads til forskellighed. Vi er fire fastansatte og fire café- og køkkenmedhjælpere, som altid hjælper hinanden og løfter i flok. Hos os lægger vi stor vægt på, at vores gæster får en god oplevelse i caféen – og et smil med på vejen.

Dine opgaver

  • Betjene vores gæster og yde god og nærværende service
  • Tilberede lette retter som sandwich, panini og hotdogs
  • Fylde varer op i kiosk og café
  • Stå for opvask og lettere rengøring
  • Lukning af caféen og forberedelse til næste dag

Det får du hos os

  • En stilling på ca. 20 timer om måneden
  • Arbejdstider: hver anden weekend i tidsrummet kl. 09.30-19.15
  • Et job med ansvar – du arbejder selvstændigt i weekenderne
  • Et lille og rart team med godt humør og godt samarbejde
  • Gode ansættelsesvilkår efter overenskomst med pension, fritvalgsopsparing, sundhedsordning, personaleforening og medarbejderrabatter

Hvem leder vi efter?
Vi leder efter en åben og imødekommende kollega, der trives i en servicefunktion og formår at skabe tryghed og en god oplevelse for vores gæster. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har erfaring fra café, kantine eller lignende
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • Er fleksibel og har et godt overblik – også når der er mange gæster
  • Har styr på basale hygiejne- og rengøringsrutiner

Klar til at blive en del af caféteamet?
Vi ønsker opstart snarest muligt, men venter gerne på den rette.
Send dit CV med et par linjer om dig – vi inviterer løbende til samtaler og ansætter, så snart vi har et godt match.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Log ind