Café Viggo søger ambitiøs og passioneret køkkenchef

fuldtid
Café Viggo søger ambitiøs og passioneret køkkenchef
  • CAFE VIGGO. AARHUS A/S
  • Åboulevarden 52, 8000 Aarhus C

Café Viggo søger ambitiøs og passioneret køkkenchef

– Bliv en del af en ikonisk café i hjertet af Aarhus.

Drømmer du om at stå i spidsen for én af Aarhus’ mest velkendte caféer? Brænder du for ledelse, kvalitet og stærke gæsteoplevelser? Har du både det gastronomiske håndværk, hvor vi laver alt fra bunden, og det økonomiske overblik – også når tempoet er højt?

Så er det måske dig, vi søger som ny køkkenchef hos Cafe Viggo.

Om os

Cafe Viggo er en del af Jakobsen & Co. Restauranter, som driver syv restauranter i Aarhus.

I snart 30 år har Viggo budt gæster velkommen i hyggelige og autentiske rammer midt i byen. Vores rødder er solidt plantet i både det franske og det danske køkken, hvor kvalitet, integritet og faglig stolthed er fundamentet for alt, vi gør.

Vi er stolte af vores engagerede medarbejdere, der hver dag leverer mad og service i særklasse – i et sundt og respektfuldt arbejdsmiljø med stærkt sammenhold.

Om stillingen

Som køkkenchef får du det overordnede ansvar for køkkenets daglige drift og udvikling. 

Dine ansvarsområder vil bl.a. omfatte:

Ledelse og udvikling af køkkenteamet

Kvalitetssikring og optimering af arbejdsgange

Menuudvikling i tråd med Viggos koncept

Økonomistyring, varebestilling og omkostningskontrol

Sikring af en stabil, sund og ansvarlig drift

Du bliver en del af et stærkt lederteam på tværs af koncernen og står aldrig alene med ansvaret. Derudover har du en professionel administration i ryggen, som understøtter med HR, økonomi, markedsføring og øvrige administrative opgaver. Ikke mindst vil du have en stærk sparring med vores produkt- og udviklingschef, Daniel Simonsen.

Hos os er der højt til loftet – og vi arbejder alle mod det samme mål: at give hver eneste gæst en personlig og gennemført oplevelse.

Vi forestiller os, at du:

Er uddannet kok og gerne har erfaring fra lignende lederstillinger

Går forrest og motiverer dit team gennem tydelig og nærværende ledelse

Trives i et dynamisk og travlt miljø

Er loyal, ansvarsbevidst og fleksibel

Bevarer overblikket og den gode tone – også når det går stærkt

Har solid økonomisk forståelse og forretningssans

Vi tilbyder:

Attraktiv løn efter kvalifikationer

Rullevagtplan med faste friweekender – vi prioriterer balance mellem arbejde og fritid

Et sundt og positivt arbejdsmiljø

Mulighed for faglig og personlig udvikling i en stærk restaurantkoncern

En arbejdsplads med energi, engagement og fællesskab

Ansøgning

Lyder stillingen som noget for dig?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte indehaver og HR, Inge Jakobsen på 40 46 44 22, ij@jakobsenco.dk

Du kan også tjekke os på https://www.jakobsenco.dk/

Send din ansøgning og CV til:

arbejde@jakobsenco.dk

Skriv: “Køkkenchef Viggo” i emnefeltet.

Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Stillingen ønskes besat senest pr. 1. april, (gerne før) eller hurtigst muligt derefter.

Log ind