Byplanarkitekter med flair for by og landskabHelsingør har 600-års købstadsjubilæum, og er af Slots- og Kulturstyrelsen udpeget som ét af i alt 16 nationale kulturmiljøer.
Landskaberne er varierede, kystnære og smukke. De er eftertragtede som en rekreativ ressource og for den livsstilsbaseret bosætning på landejendomme og i de mindre byer og landsbyer som Tikøb, Hornbæk og Saunte. Gennem efterkrigstidens vækst er der særligt i 1960’erne sket en markant udbygning af villa- og boligområder langs Øresunds attraktive kyster ved Espergærde, Snekkersten, Hellebæk og Ålsgårde.
Vision 2030 er en vigtig ledetråd i byplanlægningen, hvor vi fokuserer på bosætning, der tilbyder autenticitet gennem det lokale særpræg og forskellighed. I byplanlægningen er vi fokuserede på at skabe holdbar kvalitet ud fra de stedbundne potentialer.
Helsingør Kommune orienterer sig til hovedstadsområdet og tilbyder attraktive muligheder for bosætning med markante kulturtilbud og oplevelser såsom Kulturværftet, Værftshallerne og den velbevarede bymidte med Kronborg Slot som et samlende synligt vartegn i verdensklasse.
Hvem er vi?BYLAB har ansvaret for kommunens strategiske byudvikling og fysiske planlægning, og vi arbejder helhedsorienteret og tværfagligt. Konkret arbejder vi primært med kommune- og lokalplanlægning som instrumenter for at videreudvikle nye boliger, sikre kulturarv og at skabe den kloge bæredygtige vækst. Vi arbejder også udviklings- og helhedsplaner når vi skal omdanne og videreudvikle særlige områder.
Vi består af tre teams, der arbejder sammen på tværs af forskellige projekter:
- Team Geodata står for vores GIS systemer, og leverer data til mange dele af den kommunale organisation.
- Team Landskab forvalter det åbne land, og behandler ansøgninger om byggeri og anlæg i landzone.
- Team Byudvikling varetager den fysiske og strategiske planlægning i Helsingør Kommune herunder lokalplaner, kommuneplan og planstrategi og arealudviklingsopgaver.
StillingsprofilVi søger 2 byplanarkitekter, der har lyst til at arbejde med spændende, varieret og meningsfuld byplanlægning, der bygger på en lang vedvarende indsats for dem som har været før os – og for dem som kommer efter os.
Vi søger dig som har lyst til arbejde videre med Helsingør, bykernen og landskabet.
Du vil arbejde med rumlige og arkitektoniske analyser, og skal have en uddannelse som enten arkitekt eller landskabsarkitekt med et uddannelsesmæssigt fokus på byplanlægning – eller erfaring med byplanlægning.
Det vil derfor være et krav at du er uddannet som arkitekt ved enten Arkitektskolen i Aarhus, Kunstakademiets Arkitektskole – eller er uddannet som landskabsarkitekt ved KU Life.
Vi arbejder ind i krydsfeltet med miljøvurderinger, og erfaring og interesse for dette område vil være relevant i varetagelsen af vores opgaveportefølge.
Ligeledes vil erfaring med QGIS give dig et godt arbejdsredskab hos os.
Vi forventer ikke at du kan det hele – men du vil stå stærkt ved at have blik for at udvikle dine egne kompetencer og at opbygge din faglige platform hen ad vejen.
Ansættelsesvilkår Vi arbejder på Rådhuset, der i mere end 400 år har ligget på samme sted - på adressen Stengade 59, 3000 Helsingør. Rådhuset er i kort gåafstand fra Helsingør Station. Arbejdstiden er 37 t/ugentligt, inkl. frokost. Løn forhandles efter gældende overenskomst.
Vi har mulighed for hjemmearbejde, hvor vi samtidig er fokuserede på det faglige og sociale fællesskab i BYLAB.
AnsættelsesprocesVi har et ansættelsesudvalg på tre medlemmer, hvor du er velkommen til at ringe til os for at høre mere om jobbet. Du kan ringe til:
- Justyna Sadowa, byplanarkitekt, telefon 4928 2428
- Susanne Eriksen, byplanarkitekt, telefon 4928 2496
- Poul Hvidberg-Hansen, planchef, telefon 2134 6552
Ansættelsesprocessen har følgende vigtige datoer:
- 15. marts Ansøgningsfrist kl. 23:59:59
- 19. marts Første samtalerunde
- 25. marts Anden samtalerunde
- 1. maj Opstart i job
Vi glæder os til at høre fra dig!I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.