Bygningskonstruktør søges

fuldtid
Bygningskonstruktør søges
  • MEYERS TEGNESTUE ApS ARKITEKTFIRMA-TOTALRÅDGIVNING
  • Østergade 13, 6500 Vojens

ERFARNE BYGNINGSKONSTRUKTØRER SØGES

Med baggrund i vores fortsatte opgavetilgang, søger vi igen nye medarbejdere til Tegnestuen i Vojens.

Vil du være en del af et stærkt fagligt team med tæt samarbejde i hverdagen, hvor du kan bidrage til alsidige byggeprojekter indenfor både nybyggeri og renoveringsopgaver?

Er du god til at finde løsninger, se muligheder, sikre kvalitet og bidrage til at vinde og løse fremtidens projekter?

Så er det måske dig, vi leder efter som ny medarbejder til Tegnestuen.

Vi søger erfarne bygningskonstruktører – gerne med håndværksmæssig baggrund og 3-6 års praktisk erfaring med projektering og udbudsprojekter. Vi søger medarbejdere, der kan byde ind med viden og ekspertise og som kan tage ansvar.

Arbejdsopgaver

Arbejdet som bygningskonstruktør hos os er varieret og stiller krav til din erfaring. Opgaverne omfatter blandt andet:

  • Projektering og udarbejdelse af byggeprojekter.

  • Bygningsregistrering, opmålinger og myndighedsbehandling.

  • Udarbejdelse af udbudsmateriale, beskrivelser, tidsplaner og kvalitetsstyring.

  • Kontakt og koordinering med underrådgivere og håndværkere.

  • Fagtilsyn og byggeledelse.

  • Miljøopgaver som fx beskrivelse af miljørenovering, udbud og tilsyn.

Du bliver en del af et projektteam på 3-4 medarbejdere, hvor du skal bidrage med dine kompetencer indenfor bygbarhed, kvalitet, tid og pris gennem hele projektforløbet.

Forventninger til dig

Vi forventer, at du besidder følgende kvalifikationer:

  • Generelt kendskab til konstruktioner og byggetekniske detaljer.

  • Erfaring med tegning i Revit og AutoCAD på øvet niveau.

  • Behersker dansk flydende i skrift og tale.

Derudover vil det være en fordel, hvis du har:

  • Erfaring med projektering, beskrivelser og myndighedsbehandling.

  • Kendskab til IKT, BIM og Molio.

  • Kendskab til Brandklasser og Konstruktionsklasser.

  • Indsigt i bæredygtigt byggeri (LCA, DGNB).

  • Praktisk erfaring som håndværker.

Vi tilbyder

  • Løn fastsættes efter erfaring og kvalifikationer.

  • Pension i henhold til overenskomst.

  • Løbende efteruddannelse og kurser inden for relevante kompetenceområder.

  • Individuelt aftalt arbejdstid, der kan variere afhængigt af opgaverne.

Ansøgning

Har vi fanget din interesse? Send din ansøgning med CV, referencer og eksempler på udvalgte projekter til sm@meyers-tegnestue.dk – senest den 10. april 2026.

For yderligere spørgsmål om jobbet kan du kontakte tegnestuen på 7454 2206.

Ansøgninger behandles fortroligt.

Ansættelses tidspunkt aftales nærmere.

 

Meyers Tegnestue ApS
Østergade 13, 1.

6500 Vojens

Tlf. 7454 2206

 

Log ind