Byggesagsbehandler søges – med blik for både byggeri og landzone

fuldtid
Byggesagsbehandler søges – med blik for både byggeri og landzone
  • Ringkøbing-Skjern Kommune
  • Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing

En af vores byggesagsbehandlere har valgt at søge nye udfordringer, og derfor søger Byg og Miljø i Ringkøbing-Skjern Kommune en ny kollega.

Stillingen har primært fokus på byggesagsbehandling – særligt enfamiliehuse, sommerhuse og mindre byggeri. Opgaverne vil samtidig i perioder kunne ligge i spændingsfeltet mellem byggeri og landzoneadministration, hvor forståelse for planlovens bestemmelser og administration i det åbne land er en fordel.

Vi søger en fagligt stærk byggesagsbehandler, der trives i myndighedsrollen og vil bidrage til en ensartet og professionel praksis.

Faglighed, struktur og service

Som bygningsmyndighed oplever vi en markant aktivitet og et stort engagement fra både borgere og erhvervsliv. Vi modtager mange ansøgninger og forespørgsler om mulighederne for at bygge og udvikle. Det stiller krav til både faglighed, struktur og service i vores sagsbehandling.

For at sikre, at vi fortsat kan levere myndighedsbetjening af høj kvalitet med et imødekommende fokus, søger vi en ny kollega, der har lyst til at spille en central rolle i byggesagsbehandlingen og være med til at skabe gode løsninger, for både mennesker og miljø.

Hvad vi har brug for

Som byggesagsbehandler bliver du en del af et stærkt team, der arbejder med byggesager i henhold til gældende lovgivning – med særligt fokus på enfamiliehuse, sommerhuse og mindre byggeri som garager og carporte.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Sagsbehandling af byggesager – primært enfamiliehuse, sommerhuse, garager og carporte
  • Forhåndsdialog med bygherrer, rådgivere og entreprenører
  • Afklaring af lovgivning i samarbejde med kollegaer på tværs af fagområder
  • Koordinering og samarbejde med interne og eksterne parter
  • Bidrage til ensartet praksis, god service og høj faglighed i sagsbehandlingen

 

Derudover vil det være en fordel, hvis du kan bidrage til opgaver inden for landzoneadministration efter planloven – eller har interesse i at udvikle kompetencer på området.

 

Vi har brug for en kollega, der er fagligt stærk, serviceminded og trives i et miljø, hvor myndighedsrollen balanceres med dialog og samarbejde.

Hvem er du?

Du har sandsynligvis en bygningsfaglig baggrund – fx som bygningskonstruktør, ingeniør, arkitekt eller håndværker.

Du må gerne have erfaring med byggesagsbehandling, men du kan også være ny i faget, hvis du har det rette blik for sagsgange og myndighedsarbejde.

Du:

  • Har kendskab til plan- og byggelov, bygningsreglementet og relateret lovgivning
  • Arbejder struktureret og grundigt med sans for kvalitet og dokumentation
  • Er god til at kommunikere – både skriftligt og mundtligt
  • Kan møde borgere og rådgivere i øjenhøjde – og samtidig stå fast på lovgrundlaget
  • Er samarbejdsorienteret og nysgerrig på ny viden og digitale løsninger
  • Forstår den kommunale kontekst og kan navigere i en politisk styret organisation

Hvad tilbyder vi?

"I Land, By og Kultur bliver du en del af et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes.

Vi møder dig dér, hvor du er, og tilpasser opgaver og ansvar til dine kompetencer og erfaringer, så du får mulighed for både faglig og personlig udvikling.

Du står aldrig alene – du har dygtige kolleger at sparre med og en leder, der bakker dig op.

Vi tilbyder en høj grad af fleksibilitet i arbejdet – uden det går på kompromis med kerneopgaven eller fællesskabet med dine kolleger.

Du får base på Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing hvor omkring 130 engagerede kolleger fra hele Land, By og Kultur arbejder sammen om at skabe værdi for borgere og virksomheder."

Derudover kan du glæde dig til:

  • Et stærkt kollegialt fællesskab i Byg og Miljø
  • Gode muligheder for sparring og faglig udvikling
  • Et miljø med plads til humor, vidensdeling og tværfagligt samarbejde
  • En arbejdsplads, hvor faglighed, trivsel og fleksibilitet går hånd i hånd

 

Løn og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Stillingen er på fuld tid (37 timer), og en væsentlig del af arbejdstiden foregår på kontoret i Ringkøbing – med mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det.

Kørekort er en fordel.

Praktisk information

  • Ansøgningsfrist: Søndag den 15. marts 2026
  • Samtaler: Forventes afholdt torsdag den 19. marts 2026
  • Tiltrædelse: Snarest muligt eller efter aftale

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

Thomas G. Frydensbjerg, leder af Byg og Miljø

📞 41 49 41 30 | ✉️ thomas.frydensbjerg@rksk.dk

 


Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

Log ind