Butiksassistent søges til vores hyggelige butik tæt på Nyhavn - ca. 5-10 timer om ugen
Vores team i København vokser, og vi søger derfor en ny kollega til vores hyggelige butik og café tæt på Nyhavn - midt i et livligt område med masser af turister og god stemning året rundt.
Stillingen er perfekt til en fleksibel studerende, der ønsker et deltidsjob ved siden af studiet. Du bliver en del af et ungt og engageret team, hvor vi hjælper hinanden og lægger vægt på god energi og godt samarbejde i hverdagen.
Er du typen, der møder kunder med et smil, trives i et travlt miljø og kan lide at arbejde med mennesker fra hele verden? Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi søger en medarbejder, der:
Er fleksibel og hjælpsom - vi løfter i flok
Har et smil på læben og nyder kundekontakt
Trives i et miljø med mange mennesker og turister
Taler og forstår dansk og kan begå sig sikkert på engelsk
Har afsluttet 9. klasse
Gerne har erfaring fra butik eller café (men det er ikke et krav)
Dine opgaver vil blandt andet være:
At servicere vores kunder med kaffe, bagværk og kager
At sikre en god kundeoplevelse - også når der er travlt
At holde butikken og caféen pæn, indbydende og velorganiseret
Du vil naturligvis få en grundig oplæring, så du føler dig tryg i opgaverne fra start.
Arbejdstid
Stillingen er på ca. 5-10 timer om ugen, primært fordelt på lukkevagter. Der kan være mulighed for ekstra timer i travle perioder eller i vores øvrige afdelinger.
Interesseret?
Lyder det som noget for dig, og kan du starte snarest?
Så send din ansøgning og CV til job@farumhus.dk
Husk at skrive i emnet:
"Butiksassistent København 5-10 timer"
Vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig!
Om Farumhus:
Farumhus er en virksomhed med stolte traditioner for at bage og levere godt kvalitetsbrød til vores mange fantastiske kunder. Vores butikker og caféer er primært placeret i Storkøbenhavn og Nordsjælland fordelt på snart 17 butikker/caféer. Vi beskæftiger pt. 250 medarbejdere i vores butikker samt i produktionen i Herlev, Bagsværd og Farum. Vi lægger afgørende vægt på det gode håndværk og et ordentligt arbejdsmiljø.
Farumhus startede i 1996 med en mission om at skabe unikke brød og velsmagende kager. Dette er stadig vores fornemmeste opgave. Vi arbejder hver dag, hårdt på at give vores kunder magiske oplevelser. Det betyder at uanset om kunden får et rundstykke, et surdejsbrød eller en festlig kagemand, så bestræber vi os på at oplevelsen skal føles som en helt særlig forkælelse.