Butiksassistent søges til vores hyggelige butik og café i Bagsværd

deltid
Butiksassistent søges til vores hyggelige butik og café i Bagsværd
  • FARUMHUS A/S
  • Bagsværd Hovedgade 127, 2880 Bagsværd

Vi søger en butiksassistent til vores hyggelige lille butik og café midt i Bagsværd. Vi søger en kollega der kan arbejde ca. 30 timer/ugentligt.

Teamet skal udvides, og vi søger derfor med lys og lygte efter en smilende, sød og udadvendt kollega til vores team.

Er du typen der elsker at give andre et smil på læben? Kunder, såvel som dine kollegaer? Værdsætter du, at man går det ekstra stykke for at yde kunderne den rette service og vejledning? Så er det jo lige dig vi står og mangler i Farumhus.

Det bliver bl.a. din fornemmeste opgave at:

  • sætte kunden i centrum i alt hvad du foretager dig
  • gå forrest og vise det gode eksempel ude i butikken og blandt dine kollegaer
  • sikre at butikkens fremtoning er en indbydende præsentation af produkterne, og at butikken altid fremstår pæn og indbydende
  • Klar på og kan håndtere, at der til tider er travlt og spidsbelastede perioder

 

Vi søger en kollega der er:

  • Fleksibel – og har lyst til at hjælpe hvor de kan. Vi løfter i flok
  • Har et glimt i øjet og glædes ved at give andre et smil med på vejen
  • Er positiv og imødekommende
  • Forstår vigtigheden i, at butikken og caféen altid fremstår ordentlig og nydelig
  • På sigt kan det tænkes, at du skal hjælpe med at håndtere vagttelefonen, på skift med butikschefen

Det er en fordel med erfaring fra butiksbranchen, men ikke et krav. Vi står for den fulde oplæring, hvor dine primære arbejdsopgaver består i at servicere vores skønne kunder med god kaffe, sprødt bagværk og lækre kager. 

Arbejdstid:

Dine arbejdstider aftaler vi nærmere til en eventuel samtale så det passer bedst muligt ind hos dig og os, men vi ønsker en kollega der kan arbejde ca. 30 timer om ugen med vagter fordelt over hele ugen – herunder vagter hver 2. weekend. 

Da Farumhus er en større bagerkæde, med flere lokationer i Nordsjælland, kan vi også tilbyde vagter i andre afdelinger, hvis du drømmer om at arbejde flere timer.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at sende en mail på: job@farumhus.dk

Kunne du være interesseret?

… så skriv en ansøgning, med CV, og send den til job@farumhus.dk

 

Husk at skrive i emnet, at du søger job som “Bagsværd”.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Farumhus er et bageri og et konditori med stolte traditioner, guldmedaljer i skabet og forankret lokalt i vores 18 butikker og caféer. Vi holder af bæredygtighed, arbejder med høj kvalitet og tror på ordentlighed i det vi laver.

Vi behandler hinanden godt: kunder, leverandører og kollegaer. Vi arbejder tæt sammen og respekterer hinanden. Taler pænt og ordentligt til alle. Og lytter til nye ideer fra kunder og kollegaer fordi god stemning og udvikling gør vores produkter og butikker bedre.

Log ind