Budget- og regnskabskonsulenter (1 fast stilling og 1 barselsvikariat) til Økonomiafdelingen

fuldtid
Budget- og regnskabskonsulenter (1 fast stilling og 1 barselsvikariat) til Økonomiafdelingen
  • Fanø Kommune
  • Skolevej 5, 6720 Fanø

Har du flair for tal? Ser du muligheder frem for begrænsninger? Kunne du tænke dig at blive en nøgleperson i økonomistyring i Fanø Kommune? Så er du muligvis vores nye budget- og regnskabskonsulent eller barselsvikar.

Om stillingerne

Vi søger to konsulenter til økonomiafdelingen i Fanø Kommune, der får en vigtig rolle i understøttelse af kommunens økonomistyring. Du vil blive involveret i tværgående processer i forhold til budgetlægning, budgetopfølgning og regnskabsaflæggelse i tæt dialog med ledelsen på området. Derudover vil der også være opgaver som takstberegninger, diverse analyser, ledelsesinformation og generel understøttelse og udvikling af økonomistyringen.

Du vil i vid udstrækning få mulighed for at påvirke opgaveløsningen på dit område.

Vi arbejder altid efter den bedst mulige opgaveløsning, hvilket du skal være med til at sikre.

Opgaverne fordeler sig over et bredt felt:

  • Budgetopfølgning
  • Økonomiske analyser
  • Budgetlægning
  • Takstberegninger
  • Bogføring
  • Rådgivning

Stilling 1: Fastansættelse som budget- og regnskabskonsulent på børne- og kulturområdet

Stillingen indeholder ovenstående opgaver inden for områderne Folkeskole, Dagpasning og kulturel virksomhed mm.

Opgaverne omkring økonomistyring sker i tæt samarbejde med lederne på området.

Stilling 2: Barselsvikariat, som budget- og regnskabskonsulent på teknikområdet

Stillingen indeholder ovenstående opgaver inden for bl.a. områderne faste ejendomme, kommunale veje, kollektiv trafik, Havne, affald, materielgård mm.

Om dig

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så vigtig for os, som dine erfaringer, din faglighed og din personlighed.

Du har interesse for økonomi og arbejder selvstændigt og aktivt med opgaverne.

Vi forventer ikke at du kan alt, men vi lægger vægt på

  • Erfaring med økonomistyring og gerne erfaring fra en kommune.
  • Erfaring med et økonomisystem/ERP-system. Fanø Kommune anvender KMD Opus Økonomi. Kendskab hertil er en fordel, men ikke et krav.
  • Gode kompetencer i Excel og generelt flair for tal
  • En holdspiller med gode relationelle færdigheder
  • En struktureret og analytisk helhedsorienteret tilgang til opgaverne, samt sikker i skrift og tale
  • Lyst til at lære det du ikke allerede kan

Om os

Økonomiafdelingen er en lille afdeling med i alt 6 engagerede medarbejdere. Vi arbejder med kommunens budgetlægning, budgetopfølgning, regnskabsaflæggelse og løbende økonomisupport på alle kommunens områder.

Afdelingen har fokus på høj kvalitet, og arbejdsglæde. Vi har en uformel omgangstone, god kollegial sparring og vi hjælper hinanden.

I Fanø Kommune har vi fokus på at etablere de bedste vilkår for medarbejdere når det kommer til arbejdstid, arbejdssted og let tilgængelige it-systemer.

Der er mulighed for at arbejde på distancen. Samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Løn og ansættelsesvilkår

Du indplaceres lønmæssigt i forhold til gældende overenskomst mellem KL og relevant faglig organisation. Den gennemsnitlige arbejdstid er som udgangspunkt på 37 timer/uge.

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomichef Christina í Rættará.

Du bedes i ansøgningen angive om du er interesseret i begge stillinger eller kun den ene.

Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning i dag.

Tiltrædelse hurtigst muligt eller 1. maj 2026

Du kan læse mere om Fanø Kommune på www.fanoe.dk

Fanø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Der er kun 12 minutter med Danmarks formentlig smukkeste færgerute til en unik arbejdsplads midt i Nationalpark Vadehavet med UNESCO Verdensarv-status og Danmarks bedste natur.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Log ind