Fra 1. maj 2026 har vi brug for en ny buddykoordinator på Internationalt Kontor, Aalborg Universitet, da en af vores koordinatorer færdiggør sin uddannelse på AAU.
Som buddykoordinator bliver du en del af et team på to koordinatorer, og du vil opleve stor frihed under ansvar i jobbet.
Hvem er vi
Buddynetværket er den del af Internationalt Kontor, som koordinerer det uforpligtende møde mellem lokale og nye internationale AAU-studerende. Netværket er ikke en tutorordning, men nærmere et uformelt og socialt netværk for lokale og internationale studerende at møde hinanden i. Buddy-programmet er en vigtig del af AAUs trivselsindsats ift. at internationale studerende falder til i Danmark.
Forud for hvert semester skal buddykoordinatorerne sammensætte lokale AAU-studerende (buddies) med nye internationale studerende, som kommer til Aalborg for at studere i 1-2 semestre eller et helt uddannelsesforløb.
Netværket nyder godt af en solid kerne af buddies, som vender tilbage flere semestre. Der vil dog altid være brug for nye buddies. En del af buddykoordinatorernes arbejde består derfor også i at rekruttere nye AAU-studerende til netværket.
Al kommunikation i buddynetværket foregår på engelsk, da buddy-netværket har en del internationale studerende tilknyttet som buddies og ikke mindst, fordi alle events (1-2 pr. måned) foregår på engelsk.
Dine arbejdsopgaver
Dine kompetencer
Arbejdet foregår både i koncentrerede perioder op til og efter semesterstart (med ca. 30 timer over et par uger) og i løbet af semesteret (i gennemsnit ca.4-5 timer om ugen, i perioder flere).
Mange af opgaverne kan løses, når og hvor det passer dig. Kun opgaver som kræver fysisk tilstedeværelse (fx events i velkomstugen) er ufleksible.
De nuværende buddykoordinatorer Anna og Christoffer samt Internationalt Kontor vil hjælpe dig i gang med dine opgaver og sætte dig ind i rutinerne – og vi vil naturligvis være i løbende dialog via mail samt ved fysiske og online møder.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.
Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.
Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktpersoner nederst i opslaget.
Vi modtager gerne din ansøgning hurtigst muligt dog senest d. 6. april 2026. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 16. og 20. april 2026.
Øvrige informationer
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her.
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Du vil blive indplaceret efter anciennitet. Ansættelsen er betinget af, at du indskrevet ved en højere læreanstalt eller ved en mellemlang videregående uddannelse og er aktiv studerende.
Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.
Aalborg Universitet - Viden for verden
Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.