BRUS-behandler til Rusmiddelcenter Randers

fuldtid
BRUS-behandler til Rusmiddelcenter Randers
  • RCR Fællesudgifter
  • Gl. Hadsundvej 1, 8900 Randers
Brænder du for at gøre en reel forskel i familier, hvor rusmidler har taget styring? Kan du møde børn i øjenhøjde — også når det betyder at komme helt ned på gulvet, være legende og skabe tryghed i børnenes tempo? Så er det måske dig, vi leder efter.

Rusmiddelcenter Randers søger en engageret og fagligt stærk BRUS-behandler til en projektstilling på 37 timer i perioden 1. marts 2026 – august 2028 eller snarest muligt.

Som BRUS-behandler bliver du en del af et fagligt miljø, der arbejder helhedsorienteret med børn, unge og familier, der er berørt af rusmiddelproblemer. Stillingen har særligt fokus på børn i alderen 0-12 år og deres forældre, men der vil også være samtaleforløb med unge op til 24 år.
I er to kollegaer, som deler Brus-opgaven og har tæt samarbejde med familieteamet, som tilbyder rusmiddelbehandling til forældrene.

Dine kerneopgaver vil bl.a. være
  • Samtaleforløb med børn, unge og familier
    • Individuelle samtaler med børn med blik for leg, relation og udvikling.
    • Familiesamtaler med fokus på at styrke relationerne og samarbejdet omkring barnet.
    • Tværfaglig koordinering med pædagoger, lærere, sundhedsplejen m.fl.
    • Dokumentation og systematisk opfølgning via FIT, som er en obligatorisk del af indsatsen.
    • Bemanding af SMS-rådgivning, hvor børn og unge anonymt kan få rådgivning.
  • Viden og samarbejde
    • Oplæg og undervisning for fagprofessionelle i Randers Kommune.
    • Sparring og synliggørelse af BRUS til fagpersoner ift. tidlig opsporing af børn og familier i rusmiddelbelastede hjem.
    • Tovholder på data og øvrige administrative projektkrav.

Vi leder efter dig, der
  • Har en socialfaglig grunduddannelse og gerne relevant efteruddannelse.
  • Har erfaring med børnesamtaler, familiesamarbejde og gerne arbejde med børn i sårbare positioner.
  • Naturligt kan skabe kontakt og tryghed hos børn – også ved at være legende, kreativ og i børnehøjde.
  • Har interesse for, hvordan kroppen og åndedrættet kan inddrages i behandlingen.
  • Har kendskab til eller erfaring med FIT (Feedback Informed Treatment) – en fordel, ikke et krav.
  • Trives med at holde oplæg og formidle viden til faggrupper.
  • Trives i et tværfagligt miljø og har lyst til at samarbejde bredt.

Vi tilbyder
  • Et meningsfuldt job, hvor du gør en konkret forskel for børn og familier.
  • Et fagligt stærkt team i Rusmiddelcenter Randers.
  • Supervision.
  • Løbende sparring og mulighed for at udvikle dine kompetencer.
  • Et projekt, hvor der er plads til at udvikle metoder og indsatser.
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, faglighed og tidlig indsats.

Læse mere om BRUS her: I tvivl om du har brug for hjælp? - Ung BRUS

Ansættelsesvilkår
  • 37 timer pr. uge.
  • Projektstilling fra 1. marts 2026 til 31. august 2028.
  • Løn efter gældende overenskomst og kvalifikationer.
  • Krav om kørekort, men ikke nødvendigvis brug af egen bil.

Yderligere oplysninger
kan fås hos Louise Søndergaard, Leder af Rusmiddelcenteret, telefon 28 94 16 01 – send gerne SMS om, hvornår der kan ringes tilbage.

Frist
13. januar 2026.

 

Log ind