Arbejder du efter det moderne børnesyn og trives i både at skabe og udleve struktureret pædagogisk arbejde? Så er det lige dig, vi leder efter i Børnehuset Lyngborghave.
Om jobbetHVEM ER VI?
Lyngborghave er et moderne børnehus med 2 vuggestueteams og 3 børnehaveteams, på i 2000 m2. Vi har en dejlig stor legeplads, men benytter os ofte af områdets naturhus: Bistruphus, fordi begge dele understøtter børns læring om udeliv og udvikling.
Vi er 26 medarbejdere, hvoraf halvdelen af os er pædagoger, så der er rig plads og mulighed for pædagogisk sparring og refleksion med mange forskellige kollegaer, som spænder bredt i viden, erfaring, anciennitet og alder. I hvert team er der en teamledende pædagog, der er ansvarlig for organisering, samarbejde og løsning af kerneopgaven, i samarbejde med teamets øvrige medarbejdere, samt en afdelingsleder og daglig leder.
• Vi har fokus på, at skabe et trygt og genkendeligt miljø, som er bygget op om struktureret og velorganiseret pædagogisk arbejde.
• Vi vægter fællesskabet og inklusion højt, både når det kommer til børnene og til de voksne.
• Vi tilrettelægger pædagogisk praksis ud fra børnenes kompetencer og behov.
• Det er den voksne, som er ansvarlig for at ændre og justerer pædagogiske tiltag, i forhold til barnets adfærd og udvikling.
• Vi er fleksible med hensyn til arbejdstid.
HVEM ER DU:
• Du arbejder efter det moderne børnesyn
• Du trives med at sige vi og ikke kun jeg
• Du trives med struktur og organisering omkring det pædagogiske arbejde
• Du kan se muligheder og løsninger i samarbejde med dine kollegaer
• Du ønsker at gøre en forskel for børn med udfordringer
• Du trives med aktiviteter i udemiljøet
Børnehuset Lyngborghave er en integreret institution med 2 vuggestue-teams og 3 børnehave-teams. Vi skaber læringsrum, som favner alle børns lyster og behov samt udfordre børnenes nysgerrig- og vidensbegærlighed.
Vores fokus er bl.a. det enkelte barn og dets ageren og tilknytning til det øvrige børnefælleskab samt børns selvhjulpenhed og kontinuerlige udvikling og læring. Vi arbejder struktureret og organiseret, og har særligt fokus på at skabe det lille trygge rum for det enkelte barn, på trods af at vi er et stort børnehus.
Vi har desuden et naturhus i Bistruphegn, som har en fast naturvejleder, Sally tilknyttet, der står for naturformidling til børn samt det pædagogiske personale.
Vi prioriterer at kompetenceudvikle alle vores pædagoger og pædagogmedhjælpere. Det vil sige, at du som ansat hos os kan se frem til et skræddersyet forløb, der er tilrettelagt af Københavns Professionshøjskole, hvor du rustes til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan.
Du kan også se frem til at blive tilknyttet en studiegruppe mellem undervisningsgangene, hvor du møder kollegaer fra andre børnehuse i kommunen og knytter sammenhæng mellem uddannelsen og den dagligdag, du har i børnehuset.
https://www.rudersdal.dk/blivpaedagog
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
Ansættelsesvilkår, ansøgning, samtale og kontaktStartdato
2026-02-02
Ansøgningsfrist
2026-01-18
Samtaler afholdes
Samtaler afholdes løbende
Stillingstype
Fuldtid (37 timer)
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.