Så er det dig vi mangler til vores team!
Arbejdssted: Processer og Regnskab, Bredgade 1, 6000 Kolding.
Arbejdstid: 37 timer ugentligt.
Ansættelsestidspunkt: 1. maj 2026 eller efter aftale.
Kan du lide at nørde systemer, få data til at spille og være den, kollegerne ringer til, når noget bare skal virke?
Gør det også din dag god, når økonomi og IT går op i en højere enhed?
Og er du typen, der nærmest kan få Excel til at synge?
Så er du måske vores nye systemadministrator i teamet Prisme og Processer i Kolding Kommune!
Hvem er vi?
Du bliver en del af afdelingen Processer og Regnskab, hvor vi er ca. 30 medarbejdere, der brænder for at skabe en driftssikker og effektiv økonomi- og systemfunktion for hele Kolding Kommune.
Afdelingen har ansvar for kommunens regnskab, økonomisystem og en række andre systemer med tilknytning dertil samt en række administrative og tværgående processer. Vi arbejder tæt sammen med alle forvaltninger – og vi mener det, når vi siger at samarbejde og godt humør betyder alt for os.
Stillingen er placeret i teamet Prisme og Processer, hvor vi arbejder med:
Systemteknik og overvågning af flere systemer
arbejdsgange og effektivisering
automatiseret fakturabehandling
udvikling af kommunens økonomisystem, Prisme 365
Udvikling og drift af RPA og Xflow løsninger for hele kommunen
Her får du kolleger, der både er dygtige, hjælpsomme og klar på at spille dig god.
Vi tilbyder
Et job i en afdeling med højt til loftet, humor i hverdagen og kolleger, der bakker hinanden op
En leder, der prioriterer klar retning, tillid og handlefrihed – og som går op i, at teamet fungerer både fagligt og socialt
Variation i opgaver, masser af kontaktflader og mulighed for at sætte dit præg på processer og systemer
Gode muligheder for udvikling – både fagligt og personligt
En hverdag, hvor der sjældent er to dage, der er ens, og hvor du skal trives med, at ikke alle svar ligger klar på hylden
Du kommer til at referere til teamleder Luna Mouritsen. Afdelingsleder er Gitte Hager Pelving.
Dine primære opgaver
Du arbejder tæt sammen med resten af teamet og får bl.a. ansvar for:
Systemadministration af kommunens økonomisystem, Prisme 365
Drift og løbende udvikling af økonomisystemet
Understøttelse af debitorområdet
Sammenkobling af datastrømme mellem systemer
Vedligeholdelse af teamets interne dokumentation
Support og sparring med systembrugere
Undervisning og vejledning af økonomimedarbejdere
Projektopgaver relateret til økonomisystemet og afdelingens øvrige økonomiopgaver
Vi forventer, at du…
Har en relevant uddannelse inden for økonomi, administration eller IT
(fx kommunaløkonomisk baggrund, eller en professionsbachelor i økonomi og IT – nyuddannede er også velkomne)
Har god teknisk forståelse og lyst til at lære mere
Er nysgerrig og klar til løbende at opdatere dig på ny viden
Deltager aktivt i kurser og netværk
Har mod på nye opgaver og tør give dig i kast med noget, du ikke har prøvet før
Sætter pris på faglig sparring og ved, at ydmyghed over for andres faglighed er vejen til stærkt samarbejde
Du følger op og kommer i mål med dine opgaver - og leverer høj kvalitet i opgaveløsningen
Det er desuden et stort plus hvis du har kendskab til debitorområdet i kommunerne og/eller ved noget om PSRM
Som person ser vi gerne, at du…
Går op i fællesskab og vil bidrage til de gode, fælles løsninger
Lærer hurtigt og er tryg ved ny teknologi og nye processer
Ser fejl som en mulighed for udvikling
Er fleksibel, samarbejdsorienteret og klar på dialog – både i og uden for afdelingen
Tager initiativ og ansvar
Møder hverdagen med engagement og godt humør
Løn og ansættelse
Lønnen fastsættes efter principperne for Ny Løn og afhænger af dine kvalifikationer og opgaverne i stillingen.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte:
Teamleder Luna Mouritsen på tlf. 23 35 06 84
Afdelingsleder Gitte Hager Pelving på tlf. 23 43 86 47
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Ansøgningsfrist: 3. marts 2026.
Ansættelsessamtaler: Uge 11.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk
Ansøgningsfrist
03-03-2026
Kategori
Økonomi & jura
Hjemmeside
Kontakt
Gitte Hager Pelving
Afdelingsleder Processer og Regnskab
Luna Mouritsen
Teamleder