Vil du være med til at forme fremtidens finansmedarbejdere? Har du lyst til at undervise engagerede studerende i et miljø præget af faglighed, samarbejde og udvikling?
Så er det måske dig, vi leder efter!
UCN Finansuddannelserne søger lige nu en adjunkt/lektor til at varetage undervisning på uddannelserne: Finansøkonom, Financial Controller og Finansbachelor. Som adjunkt/lektor er arbejdsopgaverne alsidige og du vil indgå i undervisning på de nævnte grunduddannelser, undervise professionelle på vores efter- og videreuddannelsesmuligheder samt deltage i forsknings- og udviklingsprojekter inden for professionerne. Alle aktiviteterne er synergiskabende for at skabe optimale betingelser for dig, som underviser, der ønsker at være på forkant med udviklingen i såvel forskning og praksis.
Hvad kan du forvente i stillingen som adjunkt/lektor:
Der søges en underviser, der primært kan varetage undervisningen inden for det økonomiske område som Forretningsforståelse, Branchekendskab, Privatøkonomisk rådgivning og Erhvervsøkonomi samt andre evt. profilfag, der også er relateret til den finansielle sektor.
På www.ucn.dk kan du finde studieordningerne for Finansuddannelserne og her fremgår fagene på de enkelte uddannelser og semestre.
Vi forventer, at du:
Det får du til gengæld:
Uddannelse i virkeligheden:
UCN’s særkende er, at vi lægger særlig vægt på at forbinde vores undervisning til praksis. Vi kalder vores læringstilgang for refleksiv praksislæring. Det betyder, at undervisning, opgaver og projekter altid er relateret til konkrete udfordringer for og problemstillinger i erhvervslivet, og dermed den profession og jobsituation vores dimittender kommer ud i. Derfor er det for os naturligt at arbejde kontinuerligt på og udbygge vores relationer til erhvervsliv og organisationer. Vi gennemfører desuden konkrete forsknings- og udviklingsprojekter i samarbejde med erhvervslivet og andre aktører.
Finansuddannelsernes branchesigte for dimittender er primært hos: Økonomistyring og revisionsselskaber, ejendomsadministrationsselskaber, penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber og ejendomsmæglere. Finansuddannelserne har undervisning i økonomiske discipliner som erhvervsøkonomi, samfundsøkonomi, eksternt regnskab, økonomistyring, jura mv. Derudover undervises der også i fag som salg og kommunikation samt organisation og projektledelse. Finansuddannelserne er organiseret i en afdeling med tre teams, som i samarbejde med uddannelseslederen tilrettelægger og udvikler uddannelserne og deres professioner.
Løn- og ansættelse:
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikerens Centralorganisation (AC).
Stillingen som adjunkt er en uddannelsesstilling, der er omfattet af Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskoler.
Som adjunkt skal du varetage opgaver indenfor undervisning, forskning og udvikling; opgaver som du introduceres til, når du deltager i UCN’s veletablerede adjunktforløb. Adjunktforløbet er tilrettelagt med henblik på at støtte dig i at udvikle kompetencer, viden og færdigheder til at varetage arbejdsopgaver som adjunkt på Professionshøjskolen UCN.
Foruden kurser og deltagelse i faglige ophold tilbydes der med adjunktforløbet kompetenceudvikling samt et stort netværk med andre adjunkter og forskere på tværs af UCN’s uddannelser og forskningsområder.
Adjunktforløbet har yderligere til formål at klæde dig på til at skrive en lektoranmodning, der som udgangspunkt skal afleveres i løbet af de første 3 ½ år af din ansættelse.
Med en positiv lektorbedømmelse overgår du automatisk til en fast lektorstilling på UCN. Læs mere om lektorbedømmelsen.
Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse i henhold til de fastsatte regler om lektorbedømmelse ved professionshøjskoler.
Yderligere oplysninger:
Stillingen er på 37 timer pr. uge og ønskes besat pr. 1. juni 2026. Hovedarbejdsstedet vil være i Aalborg, men der kan også forventes undervisning i Thisted.
Vi forventer at afholde samtaler den 20. april 2026.
For eventuelle yderligere oplysninger eller spørgsmål, kontakt uddannelsesleder Jill Bach Larsen, på tlf.: 7269 1424 eller mail: JILA@ucn.dk.
UCN ønsker, at vores medarbejderstab afspejler diversiteten i det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, alder, etnicitet, religiøsitet, handicap og seksuel orientering til at søge stillingen.
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Professionshøjskolen UCN er Nordjyllands største praksisnære uddannelsesinstitution med seks adresser i Aalborg, Hjørring og Thisted. Vi tilbyder over 30 videregående erhvervs- og professionsuddannelser inden for pædagogik/læring, sundhed, business og teknologi. Vi udvikler Nordjylland gennem uddannelser, livslang læring og praksisnær forskning – altid i tæt dialog med vores omverden. Vi er godt 900 medarbejdere. Sammen gør vi vores bedste for de over 9.500 studerende og 9.400 kursister, der har valgt os til.