Brænder du for arbejdsmiljø og kvalitet

fuldtid
Brænder du for arbejdsmiljø og kvalitet
  • Odense Universitets Hospital
  • J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
Er du passioneret omkring systematik, samarbejde, koordinering, projektledelse og udvikling? Kan du se dig selv arbejde i en offentlig, politisk styret og arbejdsmiljøcertificeret organisation? Så har vi en spændende mulighed til dig! Rengøring og Hospitalsservice er en stor afdeling i konstant udvikling, og vi har mange projekter i gang for at sikre det bedste arbejdsmiljø for vores dygtige medarbejdere, samtidig med at vi leverer højeste kvalitet i opgaveløsningen til vores samarbejdspartnere og patienter.

Vi søger en engageret arbejdsmiljøkoordinator, som kan hjælpe os med at prioritere og systematisere arbejdsmiljøarbejdet i en travl hverdag.

Om stillingen:

Som arbejdsmiljøkoordinator vil du få en central rolle i at sikre et systematisk og effektivt arbejdsmiljøarbejde i vores afdeling. Du vil være en del af sekretariatet og referere til Funktionslederen for sekretariatet. Du vil deltage på driftsmøder og have et mandat ind i ledergruppen i relation til arbejdsmiljøarbejdet. Derudover vil du arbejde tæt sammen med afdelingsledelsen og de øvrige funktionsledere.

Dine primære opgaver vil inkludere:

  • Udvikling og vedligeholdelse af arbejdsmiljøstrategier og -procedurer
  • Koordinering af arbejdsmiljøindsatser på tværs af afdelingen, herunder opfølgning på risikovurderinger og -tiltag
  • Standardisering af brugen af vores arbejdsmiljøsystem, Safetynet, til registrering og dokumentation af arbejdsmiljøindsatser
  • Tæt samarbejde med funktionsledere og arbejdsmiljørepræsentanter for at sikre effektive arbejdsmiljøgrupper og TRIO-samarbejder
  • Løbende og tæt samarbejde med Kvalitetsfunktionen som et led i kvalitetssikringen af opgaveløsningen i arbejdsmiljøarbejdet.
  • Projektledelse af forskellige initiativer i afdelingen.
  • Tovholder på instruktion og geninstruktion af medarbejdere, hvor du også vil samarbejde med forflytningsinstruktører og oplæringsansvarlige
  • Stå i spidsen for og sikre at koordinere uddannelse af vores medarbejdere.
Yderligere ansvarsområder:

Projektledelse:

Som arbejdsmiljøkoordinator vil du få ansvar for at lede og koordinere projekter inden for blandt andet arbejdsmiljøområdet. Dette inkluderer blandt andet:

  • Planlægning og eksekvering af initiativer relateret til arbejdsmiljøforbedringer
  • Tovholderrolle på projekter, der involverer både interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Sikre, at projekterne gennemføres til tiden, indenfor budget og i henhold til gældende arbejdsmiljøstandarder
Ad hoc sekretariatsopgaver:

I rollen vil du også varetage diverse ad hoc sekretariatsopgaver, herunder:

  • Udarbejdelse af mødeindkaldelser, dagsordener og referater til relevante mødefora
  • Organisering og koordinering af interne og eksterne møder og workshops
  • Dokumentation og opfølgning på beslutninger og handlingsplaner
Uddannelse af medarbejdere:

Et centralt element i dit arbejde vil være at sikre og koordinere uddannelse af vores medarbejdere: Dette inkluderer:

  • Koordinering og tilmelding af vores medarbejdere til relevante uddannelser
  • Ansøgning af diverse kompetenceudviklingsfonde og koordinering med samarbejdspartnere i relation hertil.
Introduktion og geninstruktion af ansatte:

Du vil være ansvarlig for at sikre en god introduktion og geninstruktion af vores medarbejdere. Dette indebærer:

  • Udvikling og implementering af en struktureret introduktionsplan for nye medarbejdere
  • Arbejde tæt sammen med forflytningsinstruktører og oplæringsansvarlige for at sikre, at alle medarbejdere får den nødvendige instruktion og geninstruktion i relation til arbejdsmiljø, især i forbindelse med nye processer eller ændrede arbejdsgange
  • Opfølgning på, at geninstruktionen bliver gennemført og at medarbejderne er bekendt med og lever op til sikkerhedskravene.
Om afdelingen

Vi er en stor og kompleks serviceafdeling med ca. 720 medarbejdere, fordelt på 13 ledelsesområder og en stabsfunktion, ledet af i alt 14 funktionsledere.

Vi varetager patientservice- og rengøringsopgaver på tværs af:

  • Odense, Svendborg, Nyborg
  • Det nye OUH og øvrige matrikler
Vores hverdag i tal:

  • Over 335.000 m² rengøres dagligt
  • Mere end 600.000 transporter årligt
  • Op mod 8.000 ugentlige kald til vores informationer
  • Vagtplanlægning for alle 720 medarbejdere i tæt samarbejde med funktionslederne
Hos os får du et spændende og udfordrende job i en central funktion, hvor du selvstændigt vil arbejde med at ensrette arbejdsmiljøarbejdet i afdelingen. Vi sørger for en grundig introduktion til arbejdsopgaverne og giver dig de nødvendige uddannelser, herunder den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse samt arbejdsmiljøkoordinatoruddannelsen.

Som en del af Det Nye OUH får du mulighed for at være en del af en af verdens største hospitalsflytninger. Her vil du bidrage til udviklingen af det fælles servicekoncept, hvor standardisering og arbejdsmiljø er i fokus.

Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og har et uformelt arbejdsmiljø med plads til både faglig udvikling og sociale arrangementer som DHL-stafet, julefrokost og personalemøder. Der er altid plads til et grin i hverdagen!

Din profil

Vi forestiller os, at du har:

  • Erfaring med arbejdsmiljøarbejde og kendskab til arbejdsmiljølovgivningen
  • En systematisk og struktureret tilgang til opgaverne
  • En udviklingsorienteret tankegang, der evner at drive forandringer
  • Gennemslagskraft og evnen til at skabe gode relationer med både medarbejdere og ledelse
  • En projektorienteret tilgang og evnen til at lede projekter i mål
  • Evnen til at bevare roen og overblikket, også i travle perioder
  • God erfaring med Office-pakken og evnen til at formidle klart og præcist, både skriftligt og mundtligt
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold bliver fastlagt i henhold til den gældende overenskomst. Du bliver ansat med en arbejdstid på 37 timer om ugen.

Tiltrædelse 1. marts 2026 eller hurtigst muligt derefter.

Vi forventer at holde samtaler den 29. januar 2026.

Kontakt os

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Funktionsleder Camilla Skou Pedersen på tlf. nr. 2043 9917 eller pr. mail på camilla.skou.pedersen@rsyd.dk.

Vi glæder os til at byde dig velkommen.



Log ind