Har du talent for struktur og sans for service? Kan du holde overblikket i en ofte travl hverdag? Trives du med at arbejde helt tæt på de politiske beslutningsprocesser – og kan du se dig selv i en funktion, hvor din vigtigste opgave er at bidrage til, at borgmesterens hverdag fungerer?
Så er det måske dig, vi leder efter til at understøtte vores borgmester.
Du kommer til at arbejde i hjertet af kommunen – hvor politik og forvaltning mødes. Du bliver en betroet sparringspartner og praktisk støtte for borgmesteren og direktionen, samtidig med at du bliver en del af Byrådssekretariatet tæt på stabschefen.
Om jobbet
I jobbet med at understøtte borgmesteren får du en spændende og alsidig arbejdsdag med kontakt til borgere, politikere og samarbejdspartnere i og udenfor organisationen. Du bliver en central del af borgmesterens daglige varetagelse af sine opgaver, og sætter en ære i, at borgmesteren altid er velforberedt til møder og har en opdateret kalender. Du sikrer med andre ord en smidig arbejdsdag for borgmesteren! Du har overblik og navigerer effektivt i en travl hverdag samtidig med, at du tænker fremad og forstår politiske og organisatoriske sammenhænge.
Du bliver ansat i Byrådssekretariatet, hvor vi i fællesskab løfter en række tværgående og forskelligartede opgaver, der understøtter byrådet, borgmesteren, direktionen og kommunes fagcentre. Vi arbejder selvstændigt, er fagligt dygtige og bliver opfattet som kompetente, tilgængelige og imødekommende.
Indimellem går det stærkt hos os, og der er brug for, at alle bidrager til at komme i mål med opgaverne og tager et ansvar i det daglige. Vi har det sjovt og er uhøjtidelige, men samtidig ambitiøse, og det lægger vi vægt på, at du også er.
Dine primære opgaver i understøttelsen af borgmesteren vil være:
Om dig
Som du nok har fornemmet, har vi store forventninger til dig.
Vi forventer, at du
Vi tilbyder dig
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Tiltrædelse den 1. juni 2026 eller snarest derefter.
Arbejdstid pr. uge 37 timer.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Centerchef Gitte Nonbo på tlf. 5151 8628.
Arbejdssted er Rådhuset, Teatergade 8, 4700 Næstved.
Ansøgningsfrist er mandag den 6. april 2026.
Ansættelsessamtaler: Vi forventer at holde 1. samtale i uge 16 og 2. samtale i ug 17. Borgmesteren deltager i 2. samtale.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.