Brænder du for digitalisering og borgerkontakt?
Vi søger en engageret kollega, der vil være en del af vores team i Borgerservice og Kontaktcenter i en fleklønstilskudsstilling på 10 timer ugentligt.
Bliv en del af et stærkt fællesskab
I Borgerservice arbejder vi hver dag for at sikre, at borgerne i Glostrup Kommune får en positiv oplevelse. Vi lægger vægt på smilende, effektiv og korrekt vejledning og møder borgerne med en serviceorienteret og imødekommende tilgang.
Hos os får du:
✔ Et godt kollegialt fællesskab med opbakning og højt humør
✔ Et fleksibelt arbejdsmiljø med en stor grad af selvstændighed
✔ En åben og inddragende ledelse
✔ Mulighed for at bidrage til udviklingen af vores arbejdskultur
Dine arbejdsopgaver
Som en del af vores team vil du blandt andet arbejde med:
Personlig og telefonisk betjening af borgere
Hjælp til digital selv- og medbetjening
Journalisering i vores ESDH-system
Reception og frontbetjening
Generalist på alle fagområder
I Glostrup Kommunes Borgerservice betjener vi følgende fagområder i ekspeditionen:
Pas og kørekort
MitID og digital selvbetjening
Digitale Fuldmagter
Folkeregister
Vielser
Valg
Vi søger dig, der:
Har erfaring fra Borgerservice
Har indgående kendskab til relevant lovgivning og kan omsætte den til praksis
Er en stærk kommunikator
Er serviceminded og kan skabe et værdigt møde med borgeren
Har lyst til at hjælpe borgerne med digitalisering
Bidrager aktivt til en positiv arbejdsplads og et godt samarbejde
Faglig og personlig udvikling
Fremtidens Borgerservice kræver både faglig og personlig udvikling, og du vil blive en del af et team, hvor vi løbende arbejder med forbedring og optimering af vores metoder. Vi forventer, at du deltager aktivt i denne udvikling.
Vi ser gerne, at du har en kontoruddannelse, Kommunom, Administrationsbachelor eller tilsvarende baggrund med speciale i offentlig administration.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til relevant overenskomst.
Det praktiske
Flekslønstilskudsstillingen er på 10 timer ugentligt
Tiltrædelse den 1. april 2026
Stillingen er en tidsbegrænset ansættelse i perioden 01.04.2026 – 31.12.2026.
Ansøgningsfrist: torsdag den 19. marts 2026 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler afholdes fredag den 20. marts 2026 – vi gør opmærksom på, at vi har en kvalificeret intern ansøger
Vi har to lange dage (mandag og torsdag) til kl. 17:00, hvor vi forventer, at du som minimum kan være på arbejde én af dagene og gerne begge
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Dika Sabitovic på telefon 4323 6567 eller mail dika.sabitovic@glostrup.dk .
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!